Vælg dit sprog

🔍
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    verbo irregolare
    introdurre : introducere
    :

    indicativo introdurre. Indikativ form af verbet introdurre


    Tempo semplice

    Presente introdurre

    io NULL
    🔊
    tu NULL
    🔊
    lui/lei/Lei NULL
    🔊
    noi NULL
    🔊
    voi NULL
    🔊
    loro NULL
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto introdurre

    io NULL
    🔊
    tu NULL
    🔊
    lui/lei/Lei NULL
    🔊
    noi NULL
    🔊
    voi NULL
    🔊
    loro NULL
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice introdurre

    io NULL
    🔊
    tu NULL
    🔊
    lui/lei/Lei NULL
    🔊
    noi NULL
    🔊
    voi NULL
    🔊
    loro NULL
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto introdurre

    io NULL
    🔊
    tu NULL
    🔊
    lui/lei/Lei NULL
    🔊
    noi NULL
    🔊
    voi NULL
    🔊
    loro NULL
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore introdurre

    io avrò introdotto
    🔊
    tu avrai introdotto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà introdotto
    🔊
    noi avremo introdotto
    🔊
    voi avrete introdotto
    🔊
    loro avranno introdotto
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo introdurre

    io ho introdotto
    🔊
    tu hai introdotto
    🔊
    lui/lei/Lei ha introdotto
    🔊
    noi abbiamo introdotto
    🔊
    voi avete introdotto
    🔊
    loro hanno introdotto
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo introdurre

    io avevo introdotto
    🔊
    tu avevi introdotto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva introdotto
    🔊
    noi avevamo introdotto
    🔊
    voi avevate introdotto
    🔊
    loro avevano introdotto
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto introdurre

    io ebbi introdotto
    🔊
    tu avesti introdotto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe introdotto
    🔊
    noi avemmo introdotto
    🔊
    voi aveste introdotto
    🔊
    loro ebbero introdotto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo introdurre. Konjunktiv form af verbet introdurre


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente introdurre

    io NULL
    🔊
    tu NULL
    🔊
    lui/lei/Lei NULL
    🔊
    noi NULL
    🔊
    voi NULL
    🔊
    loro NULL
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto introdurre

    io NULL
    🔊
    tu NULL
    🔊
    lui/lei/Lei NULL
    🔊
    noi NULL
    🔊
    voi NULL
    🔊
    loro NULL
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato introdurre

    io abbia introdotto
    🔊
    tu abbia introdotto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia introdotto
    🔊
    noi abbiamo introdotto
    🔊
    voi abbiate introdotto
    🔊
    loro abbiano introdotto
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato introdurre

    io avessi introdotto
    🔊
    tu avessi introdotto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse introdotto
    🔊
    noi avessimo introdotto
    🔊
    voi aveste introdotto
    🔊
    loro avessero introdotto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale introdurre. Konditional form af verbet introdurre


    Tempo semplice

    Condizionale presente introdurre

    io NULL
    🔊
    tu NULL
    🔊
    lui/lei/Lei NULL
    🔊
    noi NULL
    🔊
    voi NULL
    🔊
    loro NULL
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato introdurre

    io avrei introdotto
    🔊
    tu avresti introdotto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe introdotto
    🔊
    noi avremmo introdotto
    🔊
    voi avreste introdotto
    🔊
    loro avrebbero introdotto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde può bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo introdurre. Imperativ form af verbet introdurre


    Imperativo introdurre

    tu NULL
    🔊
    noi NULL
    🔊
    voi NULL
    🔊

    Congiuntivo introdurre

    Lei NULL
    🔊
    Che lui/lei NULL
    🔊
    Che loro NULL
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, è anche un esempio di imperativ.
    Det è però importante notare che imperativ non ha forme per 3. person ental eller flertal. I queste tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv komunikation e per bevare una venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!