🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    La pressione ha fatto insanire molti. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    insanire :
    in|sa||re : (accento grave)

    indicativo insanire. Indikativ form af verbet insanire


    Tempo semplice

    insanire presente

    io insanisco
    🔊
    tu insanisci
    🔊
    lui/lei/Lei insanisce
    🔊
    noi insaniamo
    🔊
    voi insanite
    🔊
    loro insaniscono
    🔊
    Tempo semplice

    insanire imperfetto

    io insanivo
    🔊
    tu insanivi
    🔊
    lui/lei/Lei insaniva
    🔊
    noi insanivamo
    🔊
    voi insanivate
    🔊
    loro insanivano
    🔊

    Tempo semplice

    insanire futuro semplice

    io insanirò
    🔊
    tu insanirai
    🔊
    lui/lei/Lei insanirà
    🔊
    noi insaniremo
    🔊
    voi insanirete
    🔊
    loro insaniranno
    🔊
    Tempo semplice

    insanire passato remoto

    io insanii
    🔊
    tu insanisti
    🔊
    lui/lei/Lei insanì
    🔊
    noi insanimmo
    🔊
    voi insaniste
    🔊
    loro insanirono
    🔊

    Tempo composto

    insanire futuro anteriore

    io sarò insanito(a)
    🔊
    tu sarai insanito(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sarà insanito(a)
    🔊
    noi saremo insaniti(e)
    🔊
    voi sarete insaniti(e)
    🔊
    loro saranno insaniti(e)
    🔊
    Tempo composto

    insanire passato prossimo

    io sono insanito(a)
    🔊
    tu sei insanito(a)
    🔊
    lui/lei/Lei è insanito(a)
    🔊
    noi siamo insaniti(e)
    🔊
    voi siete insaniti(e)
    🔊
    loro sono insaniti(e)
    🔊

    Tempo composto

    insanire trapassato prossimo

    io ero insanito(a)
    🔊
    tu eri insanito(a)
    🔊
    lui/lei/Lei era insanito(a)
    🔊
    noi eravamo insaniti(e)
    🔊
    voi eravate insaniti(e)
    🔊
    loro erano insaniti(e)
    🔊
    Tempo composto

    insanire trapassato remoto

    io fui insanito(a)
    🔊
    tu fosti insanito(a)
    🔊
    lui/lei/Lei fu insanito(a)
    🔊
    noi fummo insaniti(e)
    🔊
    voi foste insaniti(e)
    🔊
    loro furono insaniti(e)
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo insanire. Konjunktiv form af verbet insanire


    Tempo semplice

    insanire congiuntivo presente

    io insanisca
    🔊
    tu insanisca
    🔊
    lui/lei/Lei insanisca
    🔊
    noi insaniamo
    🔊
    voi insaniate
    🔊
    loro insaniscano
    🔊
    Tempo semplice

    insanire congiuntivo imperfetto

    io insanissi
    🔊
    tu insanissi
    🔊
    lui/lei/Lei insanisse
    🔊
    noi insanissimo
    🔊
    voi insaniste
    🔊
    loro insanissero
    🔊

    Tempo composto

    insanire congiuntivo passato

    io sia insanito(a)
    🔊
    tu sia insanito(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sia insanito(a)
    🔊
    noi siamo insaniti(e)
    🔊
    voi siate insaniti(e)
    🔊
    loro siano insaniti(e)
    🔊
    Tempo composto

    insanire congiuntivo trapassato

    io fossi insanito(a)
    🔊
    tu fossi insanito(a)
    🔊
    lui/lei/Lei fosse insanito(a)
    🔊
    noi fossimo insaniti(e)
    🔊
    voi foste insaniti(e)
    🔊
    loro fossero insaniti(e)
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale insanire. Konditional form af verbet insanire


    Tempo semplice

    insanire condizionale presente

    io insanirei
    🔊
    tu insaniresti
    🔊
    lui/lei/Lei insanirebbe
    🔊
    noi insaniremmo
    🔊
    voi insanireste
    🔊
    loro insanerebbero
    🔊
    Tempo composto

    insanire condizionale passato

    io sarei insanito(a)
    🔊
    tu saresti insanito(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sarebbe insanito(a)
    🔊
    noi saremmo insaniti(e)
    🔊
    voi sareste insaniti(e)
    🔊
    loro sarebbero insaniti(e)
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo insanire. Imperativ form af verbet insanire


    insanire imperativo

    tu insani
    🔊
    noi insaniamo
    🔊
    voi insanite
    🔊

    insanire congiuntivo esortativo

    Lei insanisca
    🔊
    Che lui/lei insanisca
    🔊
    Che loro insaniscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!