På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
Gli eventi recenti hanno imbestialito la popolazione. (Alberto Moravia, La Romana)
imbestialire :
im|be|stia|lì|re
: (accento grave)
indicativo imbestialire. Indikativ form af verbet imbestialire
Tempo semplice
imbestialire presente |
||
io | imbestialisco |
🔊
|
tu | imbestialisci |
🔊
|
lui/lei/Lei | imbestialisce |
🔊
|
noi | imbestialiamo |
🔊
|
voi | imbestialite |
🔊
|
loro | imbestialiscono |
🔊
|
Tempo semplice
imbestialire imperfetto |
||
io | imbestialivo |
🔊
|
tu | imbestialivi |
🔊
|
lui/lei/Lei | imbestialiva |
🔊
|
noi | imbestialivamo |
🔊
|
voi | imbestialivate |
🔊
|
loro | imbestialivano |
🔊
|
Tempo semplice
imbestialire futuro semplice |
||
io | imbestialirò |
🔊
|
tu | imbestialirai |
🔊
|
lui/lei/Lei | imbestialirà |
🔊
|
noi | imbestialiremo |
🔊
|
voi | imbestialirete |
🔊
|
loro | imbestialiranno |
🔊
|
Tempo semplice
imbestialire passato remoto |
||
io | imbestialii |
🔊
|
tu | imbestialisti |
🔊
|
lui/lei/Lei | imbestialì |
🔊
|
noi | imbestialimmo |
🔊
|
voi | imbestialiste |
🔊
|
loro | imbestialirono |
🔊
|
Tempo composto
imbestialire futuro anteriore |
||
io | avrò imbestialito |
🔊
|
tu | avrai imbestialito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avrà imbestialito |
🔊
|
noi | avremo imbestialito |
🔊
|
voi | avrete imbestialito |
🔊
|
loro | avranno imbestialito |
🔊
|
Tempo composto
imbestialire passato prossimo |
||
io | ho imbestialito |
🔊
|
tu | hai imbestialito |
🔊
|
lui/lei/Lei | ha imbestialito |
🔊
|
noi | abbiamo imbestialito |
🔊
|
voi | avete imbestialito |
🔊
|
loro | hanno imbestialito |
🔊
|
Tempo composto
imbestialire trapassato prossimo |
||
io | avevo imbestialito |
🔊
|
tu | avevi imbestialito |
🔊
|
lui/lei/Lei | aveva imbestialito |
🔊
|
noi | avevamo imbestialito |
🔊
|
voi | avevate imbestialito |
🔊
|
loro | avevano imbestialito |
🔊
|
Tempo composto
imbestialire trapassato remoto |
||
io | ebbi imbestialito |
🔊
|
tu | avesti imbestialito |
🔊
|
lui/lei/Lei | ebbe imbestialito |
🔊
|
noi | avemmo imbestialito |
🔊
|
voi | aveste imbestialito |
🔊
|
loro | ebbero imbestialito |
🔊
|
Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber
Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.
congiuntivo imbestialire. Konjunktiv form af verbet imbestialire
Tempo semplice
imbestialire congiuntivo presente |
||
io | imbestialisca |
🔊
|
tu | imbestialisca |
🔊
|
lui/lei/Lei | imbestialisca |
🔊
|
noi | imbestialiamo |
🔊
|
voi | imbestialiate |
🔊
|
loro | imbestialiscano |
🔊
|
Tempo semplice
imbestialire congiuntivo imperfetto |
||
io | imbestialissi |
🔊
|
tu | imbestialissi |
🔊
|
lui/lei/Lei | imbestialisse |
🔊
|
noi | imbestialissimo |
🔊
|
voi | imbestialiste |
🔊
|
loro | imbestialissero |
🔊
|
Tempo composto
imbestialire congiuntivo passato |
||
io | abbia imbestialito |
🔊
|
tu | abbia imbestialito |
🔊
|
lui/lei/Lei | abbia imbestialito |
🔊
|
noi | abbiamo imbestialito |
🔊
|
voi | abbiate imbestialito |
🔊
|
loro | abbiano imbestialito |
🔊
|
Tempo composto
imbestialire congiuntivo trapassato |
||
io | avessi imbestialito |
🔊
|
tu | avessi imbestialito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avesse imbestialito |
🔊
|
noi | avessimo imbestialito |
🔊
|
voi | aveste imbestialito |
🔊
|
loro | avessero imbestialito |
🔊
|
Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber
Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
condizionale imbestialire. Konditional form af verbet imbestialire
Tempo semplice
imbestialire condizionale presente |
||
io | imbestialirei |
🔊
|
tu | imbestialiresti |
🔊
|
lui/lei/Lei | imbestialirebbe |
🔊
|
noi | imbestialiremmo |
🔊
|
voi | imbestialireste |
🔊
|
loro | imbestialerebbero |
🔊
|
Tempo composto
imbestialire condizionale passato |
||
io | avrei imbestialito |
🔊
|
tu | avresti imbestialito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avrebbe imbestialito |
🔊
|
noi | avremmo imbestialito |
🔊
|
voi | avreste imbestialito |
🔊
|
loro | avrebbero imbestialito |
🔊
|
Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber
Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
imperativo imbestialire. Imperativ form af verbet imbestialire
imbestialire imperativo |
||
tu | imbestiali |
🔊
|
noi | imbestialiamo |
🔊
|
voi | imbestialite |
🔊
|
imbestialire congiuntivo esortativo |
||
Lei | imbestialisca |
🔊
|
Che lui/lei | imbestialisca |
🔊
|
Che loro | imbestialiscano |
🔊
|
Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber
Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.
Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!
Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!