🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Il vino ha imbottigliato il sapore. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    imbachire :
    im|ba|chì|re : (accento grave)

    indicativo imbachire. Indikativ form af verbet imbachire


    Tempo semplice

    imbachire presente

    io imbachisco
    🔊
    tu imbachisci
    🔊
    lui/lei/Lei imbachisce
    🔊
    noi imbachiamo
    🔊
    voi imbachite
    🔊
    loro imbachiscono
    🔊
    Tempo semplice

    imbachire imperfetto

    io imbachivo
    🔊
    tu imbachivi
    🔊
    lui/lei/Lei imbachiva
    🔊
    noi imbachivamo
    🔊
    voi imbachivate
    🔊
    loro imbachivano
    🔊

    Tempo semplice

    imbachire futuro semplice

    io imbachirò
    🔊
    tu imbachirai
    🔊
    lui/lei/Lei imbachirà
    🔊
    noi imbachiremo
    🔊
    voi imbachirete
    🔊
    loro imbachiranno
    🔊
    Tempo semplice

    imbachire passato remoto

    io imbachii
    🔊
    tu imbachisti
    🔊
    lui/lei/Lei imbachì
    🔊
    noi imbachimmo
    🔊
    voi imbachiste
    🔊
    loro imbachirono
    🔊

    Tempo composto

    imbachire futuro anteriore

    io avrò imbachito
    🔊
    tu avrai imbachito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà imbachito
    🔊
    noi avremo imbachito
    🔊
    voi avrete imbachito
    🔊
    loro avranno imbachito
    🔊
    Tempo composto

    imbachire passato prossimo

    io ho imbachito
    🔊
    tu hai imbachito
    🔊
    lui/lei/Lei ha imbachito
    🔊
    noi abbiamo imbachito
    🔊
    voi avete imbachito
    🔊
    loro hanno imbachito
    🔊

    Tempo composto

    imbachire trapassato prossimo

    io avevo imbachito
    🔊
    tu avevi imbachito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva imbachito
    🔊
    noi avevamo imbachito
    🔊
    voi avevate imbachito
    🔊
    loro avevano imbachito
    🔊
    Tempo composto

    imbachire trapassato remoto

    io ebbi imbachito
    🔊
    tu avesti imbachito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe imbachito
    🔊
    noi avemmo imbachito
    🔊
    voi aveste imbachito
    🔊
    loro ebbero imbachito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo imbachire. Konjunktiv form af verbet imbachire


    Tempo semplice

    imbachire congiuntivo presente

    io imbachisca
    🔊
    tu imbachisca
    🔊
    lui/lei/Lei imbachisca
    🔊
    noi imbachiamo
    🔊
    voi imbachiate
    🔊
    loro imbachiscano
    🔊
    Tempo semplice

    imbachire congiuntivo imperfetto

    io imbachissi
    🔊
    tu imbachissi
    🔊
    lui/lei/Lei imbachisse
    🔊
    noi imbachissimo
    🔊
    voi imbachiste
    🔊
    loro imbachissero
    🔊

    Tempo composto

    imbachire congiuntivo passato

    io abbia imbachito
    🔊
    tu abbia imbachito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia imbachito
    🔊
    noi abbiamo imbachito
    🔊
    voi abbiate imbachito
    🔊
    loro abbiano imbachito
    🔊
    Tempo composto

    imbachire congiuntivo trapassato

    io avessi imbachito
    🔊
    tu avessi imbachito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse imbachito
    🔊
    noi avessimo imbachito
    🔊
    voi aveste imbachito
    🔊
    loro avessero imbachito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale imbachire. Konditional form af verbet imbachire


    Tempo semplice

    imbachire condizionale presente

    io imbachirei
    🔊
    tu imbachiresti
    🔊
    lui/lei/Lei imbachirebbe
    🔊
    noi imbachiremmo
    🔊
    voi imbachireste
    🔊
    loro imbacherebbero
    🔊
    Tempo composto

    imbachire condizionale passato

    io avrei imbachito
    🔊
    tu avresti imbachito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe imbachito
    🔊
    noi avremmo imbachito
    🔊
    voi avreste imbachito
    🔊
    loro avrebbero imbachito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo imbachire. Imperativ form af verbet imbachire


    imbachire imperativo

    tu imbachi
    🔊
    noi imbachiamo
    🔊
    voi imbachite
    🔊

    imbachire congiuntivo esortativo

    Lei imbachisca
    🔊
    Che lui/lei imbachisca
    🔊
    Che loro imbachiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!