🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ho ideato un nuovo progetto. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    ideare :
    i|de|à|re : (accento grave)

    indicativo ideare. Indikativ form af verbet ideare


    Tempo semplice

    ideare presente

    io ideo
    🔊
    tu idei
    🔊
    lui/lei/Lei idea
    🔊
    noi ideiamo
    🔊
    voi ideate
    🔊
    loro ideano
    🔊
    Tempo semplice

    ideare imperfetto

    io ideavo
    🔊
    tu ideavi
    🔊
    lui/lei/Lei ideava
    🔊
    noi ideavamo
    🔊
    voi ideavate
    🔊
    loro ideavano
    🔊

    Tempo semplice

    ideare futuro semplice

    io ideerò
    🔊
    tu ideerai
    🔊
    lui/lei/Lei ideerà
    🔊
    noi ideeremo
    🔊
    voi ideerete
    🔊
    loro ideeranno
    🔊
    Tempo semplice

    ideare passato remoto

    io ideai
    🔊
    tu ideasti
    🔊
    lui/lei/Lei ideò
    🔊
    noi ideammo
    🔊
    voi ideaste
    🔊
    loro idearono
    🔊

    Tempo composto

    ideare futuro anteriore

    io avrò ideato
    🔊
    tu avrai ideato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà ideato
    🔊
    noi avremo ideato
    🔊
    voi avrete ideato
    🔊
    loro avranno ideato
    🔊
    Tempo composto

    ideare passato prossimo

    io ho ideato
    🔊
    tu hai ideato
    🔊
    lui/lei/Lei ha ideato
    🔊
    noi abbiamo ideato
    🔊
    voi avete ideato
    🔊
    loro hanno ideato
    🔊

    Tempo composto

    ideare trapassato prossimo

    io avevo ideato
    🔊
    tu avevi ideato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva ideato
    🔊
    noi avevamo ideato
    🔊
    voi avevate ideato
    🔊
    loro avevano ideato
    🔊
    Tempo composto

    ideare trapassato remoto

    io ebbi ideato
    🔊
    tu avesti ideato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe ideato
    🔊
    noi avemmo ideato
    🔊
    voi aveste ideato
    🔊
    loro ebbero ideato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo ideare. Konjunktiv form af verbet ideare


    Tempo semplice

    ideare congiuntivo presente

    io idei
    🔊
    tu idei
    🔊
    lui/lei/Lei idei
    🔊
    noi ideiamo
    🔊
    voi ideiate
    🔊
    loro ideino
    🔊
    Tempo semplice

    ideare congiuntivo imperfetto

    io ideassi
    🔊
    tu ideassi
    🔊
    lui/lei/Lei ideasse
    🔊
    noi ideassimo
    🔊
    voi ideaste
    🔊
    loro ideassero
    🔊

    Tempo composto

    ideare congiuntivo passato

    io abbia ideato
    🔊
    tu abbia ideato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia ideato
    🔊
    noi abbiamo ideato
    🔊
    voi abbiate ideato
    🔊
    loro abbiano ideato
    🔊
    Tempo composto

    ideare congiuntivo trapassato

    io avessi ideato
    🔊
    tu avessi ideato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse ideato
    🔊
    noi avessimo ideato
    🔊
    voi aveste ideato
    🔊
    loro avessero ideato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale ideare. Konditional form af verbet ideare


    Tempo semplice

    ideare condizionale presente

    io ideerei
    🔊
    tu ideeresti
    🔊
    lui/lei/Lei ideerebbe
    🔊
    noi ideeremmo
    🔊
    voi ideereste
    🔊
    loro ideerebbero
    🔊
    Tempo composto

    ideare condizionale passato

    io avrei ideato
    🔊
    tu avresti ideato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe ideato
    🔊
    noi avremmo ideato
    🔊
    voi avreste ideato
    🔊
    loro avrebbero ideato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo ideare. Imperativ form af verbet ideare


    ideare imperativo

    tu idea
    🔊
    noi ideiamo
    🔊
    voi ideate
    🔊

    ideare congiuntivo esortativo

    Lei idei
    🔊
    Che lui/lei idei
    🔊
    Che loro ideino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!