🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Il maiale ha grugnito forte. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    grugnire :
    gru|gnì|re : (accento grave)

    indicativo grugnire. Indikativ form af verbet grugnire


    Tempo semplice

    grugnire presente

    io grugnisco
    🔊
    tu grugnisci
    🔊
    lui/lei/Lei grugnisce
    🔊
    noi grugniamo
    🔊
    voi grugnite
    🔊
    loro grugniscono
    🔊
    Tempo semplice

    grugnire imperfetto

    io grugnivo
    🔊
    tu grugnivi
    🔊
    lui/lei/Lei grugniva
    🔊
    noi grugnivamo
    🔊
    voi grugnivate
    🔊
    loro grugnivano
    🔊

    Tempo semplice

    grugnire futuro semplice

    io grugnirò
    🔊
    tu grugnirai
    🔊
    lui/lei/Lei grugnirà
    🔊
    noi grugniremo
    🔊
    voi grugnirete
    🔊
    loro grugniranno
    🔊
    Tempo semplice

    grugnire passato remoto

    io grugnii
    🔊
    tu grugnisti
    🔊
    lui/lei/Lei grugnì
    🔊
    noi grugnimmo
    🔊
    voi grugniste
    🔊
    loro grugnirono
    🔊

    Tempo composto

    grugnire futuro anteriore

    io avrò grugnito
    🔊
    tu avrai grugnito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà grugnito
    🔊
    noi avremo grugnito
    🔊
    voi avrete grugnito
    🔊
    loro avranno grugnito
    🔊
    Tempo composto

    grugnire passato prossimo

    io ho grugnito
    🔊
    tu hai grugnito
    🔊
    lui/lei/Lei ha grugnito
    🔊
    noi abbiamo grugnito
    🔊
    voi avete grugnito
    🔊
    loro hanno grugnito
    🔊

    Tempo composto

    grugnire trapassato prossimo

    io avevo grugnito
    🔊
    tu avevi grugnito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva grugnito
    🔊
    noi avevamo grugnito
    🔊
    voi avevate grugnito
    🔊
    loro avevano grugnito
    🔊
    Tempo composto

    grugnire trapassato remoto

    io ebbi grugnito
    🔊
    tu avesti grugnito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe grugnito
    🔊
    noi avemmo grugnito
    🔊
    voi aveste grugnito
    🔊
    loro ebbero grugnito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo grugnire. Konjunktiv form af verbet grugnire


    Tempo semplice

    grugnire congiuntivo presente

    io grugnisca
    🔊
    tu grugnisca
    🔊
    lui/lei/Lei grugnisca
    🔊
    noi grugniamo
    🔊
    voi grugniate
    🔊
    loro grugniscano
    🔊
    Tempo semplice

    grugnire congiuntivo imperfetto

    io grugnissi
    🔊
    tu grugnissi
    🔊
    lui/lei/Lei grugnisse
    🔊
    noi grugnissimo
    🔊
    voi grugniste
    🔊
    loro grugnissero
    🔊

    Tempo composto

    grugnire congiuntivo passato

    io abbia grugnito
    🔊
    tu abbia grugnito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia grugnito
    🔊
    noi abbiamo grugnito
    🔊
    voi abbiate grugnito
    🔊
    loro abbiano grugnito
    🔊
    Tempo composto

    grugnire congiuntivo trapassato

    io avessi grugnito
    🔊
    tu avessi grugnito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse grugnito
    🔊
    noi avessimo grugnito
    🔊
    voi aveste grugnito
    🔊
    loro avessero grugnito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale grugnire. Konditional form af verbet grugnire


    Tempo semplice

    grugnire condizionale presente

    io grugnirei
    🔊
    tu grugniresti
    🔊
    lui/lei/Lei grugnirebbe
    🔊
    noi grugniremmo
    🔊
    voi grugnireste
    🔊
    loro grugnerebbero
    🔊
    Tempo composto

    grugnire condizionale passato

    io avrei grugnito
    🔊
    tu avresti grugnito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe grugnito
    🔊
    noi avremmo grugnito
    🔊
    voi avreste grugnito
    🔊
    loro avrebbero grugnito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo grugnire. Imperativ form af verbet grugnire


    grugnire imperativo

    tu grugni
    🔊
    noi grugniamo
    🔊
    voi grugnite
    🔊

    grugnire congiuntivo esortativo

    Lei grugnisca
    🔊
    Che lui/lei grugnisca
    🔊
    Che loro grugniscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!