🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Il tesoro giaceva sepolto nella sabbia. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    verbo irregolare
    giacere :
    gia||re : (accento acuto)

    indicativo giacere. Indikativ form af verbet giacere


    Tempo semplice

    giacere presente

    io giaccio
    🔊
    tu giaci
    🔊
    lui/lei/Lei giace
    🔊
    noi giacciamo, giaciamo
    🔊
    voi giacete
    🔊
    loro giacciono, giaciono
    🔊
    Tempo semplice

    giacere imperfetto

    io giacevo
    🔊
    tu giacevi
    🔊
    lui/lei/Lei giaceva
    🔊
    noi giacevamo
    🔊
    voi giacevate
    🔊
    loro giacevano
    🔊

    Tempo semplice

    giacere futuro semplice

    io giacerò
    🔊
    tu giacerai
    🔊
    lui/lei/Lei giacerà
    🔊
    noi giaceremo
    🔊
    voi giacerete
    🔊
    loro giaceranno
    🔊
    Tempo semplice

    giacere passato remoto

    io giacqui
    🔊
    tu giacesti
    🔊
    lui/lei/Lei giacque
    🔊
    noi giacemmo
    🔊
    voi giaceste
    🔊
    loro giacquero
    🔊

    Tempo composto

    giacere futuro anteriore

    io sarò giaciuto(a)
    🔊
    tu sarai giaciuto(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sarà giaciuto(a)
    🔊
    noi saremo giaciuti(e)
    🔊
    voi sarete giaciuti(e)
    🔊
    loro saranno giaciuti(e)
    🔊
    Tempo composto

    giacere passato prossimo

    io sono giaciuto(a)
    🔊
    tu sei giaciuto(a)
    🔊
    lui/lei/Lei è giaciuto(a)
    🔊
    noi siamo giaciuti(e)
    🔊
    voi siete giaciuti(e)
    🔊
    loro sono giaciuti(e)
    🔊

    Tempo composto

    giacere trapassato prossimo

    io ero giaciuto(a)
    🔊
    tu eri giaciuto(a)
    🔊
    lui/lei/Lei era giaciuto(a)
    🔊
    noi eravamo giaciuti(e)
    🔊
    voi eravate giaciuti(e)
    🔊
    loro erano giaciuti(e)
    🔊
    Tempo composto

    giacere trapassato remoto

    io fui giaciuto(a)
    🔊
    tu fosti giaciuto(a)
    🔊
    lui/lei/Lei fu giaciuto(a)
    🔊
    noi fummo giaciuti(e)
    🔊
    voi foste giaciuti(e)
    🔊
    loro furono giaciuti(e)
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo giacere. Konjunktiv form af verbet giacere


    Tempo semplice

    giacere congiuntivo presente

    io giaccia
    🔊
    tu giaccia
    🔊
    lui/lei/Lei giaccia
    🔊
    noi giacciamo, giaciamo
    🔊
    voi giacciate, giaciate
    🔊
    loro giacciano
    🔊
    Tempo semplice

    giacere congiuntivo imperfetto

    io giacessi
    🔊
    tu giacessi
    🔊
    lui/lei/Lei giacesse
    🔊
    noi giacessimo
    🔊
    voi giaceste
    🔊
    loro giacessero
    🔊

    Tempo composto

    giacere congiuntivo passato

    io sia giaciuto(a)
    🔊
    tu sia giaciuto(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sia giaciuto(a)
    🔊
    noi siamo giaciuti(e)
    🔊
    voi siate giaciuti(e)
    🔊
    loro siano giaciuti(e)
    🔊
    Tempo composto

    giacere congiuntivo trapassato

    io fossi giaciuto(a)
    🔊
    tu fossi giaciuto(a)
    🔊
    lui/lei/Lei fosse giaciuto(a)
    🔊
    noi fossimo giaciuti(e)
    🔊
    voi foste giaciuti(e)
    🔊
    loro fossero giaciuti(e)
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale giacere. Konditional form af verbet giacere


    Tempo semplice

    giacere condizionale presente

    io giacerei
    🔊
    tu giaceresti
    🔊
    lui/lei/Lei giacerebbe
    🔊
    noi giaceremmo
    🔊
    voi giacereste
    🔊
    loro giacerebbero
    🔊
    Tempo composto

    giacere condizionale passato

    io sarei giaciuto(a)
    🔊
    tu saresti giaciuto(a)
    🔊
    lui/lei/Lei sarebbe giaciuto(a)
    🔊
    noi saremmo giaciuti(e)
    🔊
    voi sareste giaciuti(e)
    🔊
    loro sarebbero giaciuti(e)
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo giacere. Imperativ form af verbet giacere


    giacere imperativo

    tu giaci
    🔊
    noi giacciamo
    🔊
    voi giacete
    🔊

    giacere congiuntivo esortativo

    Lei giaccia
    🔊
    Che lui/lei giaccia
    🔊
    Che loro giacciano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!