🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha fumato un sigaro dopo cena. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    fumare :
    fu||re : (accento grave)

    indicativo fumare. Indikativ form af verbet fumare


    Tempo semplice

    fumare presente

    io fumo
    🔊
    tu fumi
    🔊
    lui/lei/Lei fuma
    🔊
    noi fumiamo
    🔊
    voi fumate
    🔊
    loro fumano
    🔊
    Tempo semplice

    fumare imperfetto

    io fumavo
    🔊
    tu fumavi
    🔊
    lui/lei/Lei fumava
    🔊
    noi fumavamo
    🔊
    voi fumavate
    🔊
    loro fumavano
    🔊

    Tempo semplice

    fumare futuro semplice

    io fumerò
    🔊
    tu fumerai
    🔊
    lui/lei/Lei fumerà
    🔊
    noi fumeremo
    🔊
    voi fumerete
    🔊
    loro fumeranno
    🔊
    Tempo semplice

    fumare passato remoto

    io fumai
    🔊
    tu fumasti
    🔊
    lui/lei/Lei fumò
    🔊
    noi fumammo
    🔊
    voi fumaste
    🔊
    loro fumarono
    🔊

    Tempo composto

    fumare futuro anteriore

    io avrò fumato
    🔊
    tu avrai fumato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà fumato
    🔊
    noi avremo fumato
    🔊
    voi avrete fumato
    🔊
    loro avranno fumato
    🔊
    Tempo composto

    fumare passato prossimo

    io ho fumato
    🔊
    tu hai fumato
    🔊
    lui/lei/Lei ha fumato
    🔊
    noi abbiamo fumato
    🔊
    voi avete fumato
    🔊
    loro hanno fumato
    🔊

    Tempo composto

    fumare trapassato prossimo

    io avevo fumato
    🔊
    tu avevi fumato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva fumato
    🔊
    noi avevamo fumato
    🔊
    voi avevate fumato
    🔊
    loro avevano fumato
    🔊
    Tempo composto

    fumare trapassato remoto

    io ebbi fumato
    🔊
    tu avesti fumato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe fumato
    🔊
    noi avemmo fumato
    🔊
    voi aveste fumato
    🔊
    loro ebbero fumato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo fumare. Konjunktiv form af verbet fumare


    Tempo semplice

    fumare congiuntivo presente

    io fumi
    🔊
    tu fumi
    🔊
    lui/lei/Lei fumi
    🔊
    noi fumiamo
    🔊
    voi fumiate
    🔊
    loro fumino
    🔊
    Tempo semplice

    fumare congiuntivo imperfetto

    io fumassi
    🔊
    tu fumassi
    🔊
    lui/lei/Lei fumasse
    🔊
    noi fumassimo
    🔊
    voi fumaste
    🔊
    loro fumassero
    🔊

    Tempo composto

    fumare congiuntivo passato

    io abbia fumato
    🔊
    tu abbia fumato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia fumato
    🔊
    noi abbiamo fumato
    🔊
    voi abbiate fumato
    🔊
    loro abbiano fumato
    🔊
    Tempo composto

    fumare congiuntivo trapassato

    io avessi fumato
    🔊
    tu avessi fumato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse fumato
    🔊
    noi avessimo fumato
    🔊
    voi aveste fumato
    🔊
    loro avessero fumato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale fumare. Konditional form af verbet fumare


    Tempo semplice

    fumare condizionale presente

    io fumerei
    🔊
    tu fumeresti
    🔊
    lui/lei/Lei fumerebbe
    🔊
    noi fumeremmo
    🔊
    voi fumereste
    🔊
    loro fumerebbero
    🔊
    Tempo composto

    fumare condizionale passato

    io avrei fumato
    🔊
    tu avresti fumato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe fumato
    🔊
    noi avremmo fumato
    🔊
    voi avreste fumato
    🔊
    loro avrebbero fumato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo fumare. Imperativ form af verbet fumare


    fumare imperativo

    tu fuma
    🔊
    noi fumiamo
    🔊
    voi fumate
    🔊

    fumare congiuntivo esortativo

    Lei fumi
    🔊
    Che lui/lei fumi
    🔊
    Che loro fumino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!