🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha forato il foglio. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    forare :
    fo||re : (accento grave)

    indicativo forare. Indikativ form af verbet forare


    Tempo semplice

    forare presente

    io foro
    🔊
    tu fori
    🔊
    lui/lei/Lei fora
    🔊
    noi foriamo
    🔊
    voi forate
    🔊
    loro forano
    🔊
    Tempo semplice

    forare imperfetto

    io foravo
    🔊
    tu foravi
    🔊
    lui/lei/Lei forava
    🔊
    noi foravamo
    🔊
    voi foravate
    🔊
    loro foravano
    🔊

    Tempo semplice

    forare futuro semplice

    io forerò
    🔊
    tu forerai
    🔊
    lui/lei/Lei forerà
    🔊
    noi foreremo
    🔊
    voi forerete
    🔊
    loro foreranno
    🔊
    Tempo semplice

    forare passato remoto

    io forai
    🔊
    tu forasti
    🔊
    lui/lei/Lei forò
    🔊
    noi forammo
    🔊
    voi foraste
    🔊
    loro forarono
    🔊

    Tempo composto

    forare futuro anteriore

    io avrò forato
    🔊
    tu avrai forato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà forato
    🔊
    noi avremo forato
    🔊
    voi avrete forato
    🔊
    loro avranno forato
    🔊
    Tempo composto

    forare passato prossimo

    io ho forato
    🔊
    tu hai forato
    🔊
    lui/lei/Lei ha forato
    🔊
    noi abbiamo forato
    🔊
    voi avete forato
    🔊
    loro hanno forato
    🔊

    Tempo composto

    forare trapassato prossimo

    io avevo forato
    🔊
    tu avevi forato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva forato
    🔊
    noi avevamo forato
    🔊
    voi avevate forato
    🔊
    loro avevano forato
    🔊
    Tempo composto

    forare trapassato remoto

    io ebbi forato
    🔊
    tu avesti forato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe forato
    🔊
    noi avemmo forato
    🔊
    voi aveste forato
    🔊
    loro ebbero forato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo forare. Konjunktiv form af verbet forare


    Tempo semplice

    forare congiuntivo presente

    io fori
    🔊
    tu fori
    🔊
    lui/lei/Lei fori
    🔊
    noi foriamo
    🔊
    voi foriate
    🔊
    loro forino
    🔊
    Tempo semplice

    forare congiuntivo imperfetto

    io forassi
    🔊
    tu forassi
    🔊
    lui/lei/Lei forasse
    🔊
    noi forassimo
    🔊
    voi foraste
    🔊
    loro forassero
    🔊

    Tempo composto

    forare congiuntivo passato

    io abbia forato
    🔊
    tu abbia forato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia forato
    🔊
    noi abbiamo forato
    🔊
    voi abbiate forato
    🔊
    loro abbiano forato
    🔊
    Tempo composto

    forare congiuntivo trapassato

    io avessi forato
    🔊
    tu avessi forato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse forato
    🔊
    noi avessimo forato
    🔊
    voi aveste forato
    🔊
    loro avessero forato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale forare. Konditional form af verbet forare


    Tempo semplice

    forare condizionale presente

    io forerei
    🔊
    tu foreresti
    🔊
    lui/lei/Lei forerebbe
    🔊
    noi foreremmo
    🔊
    voi forereste
    🔊
    loro forerebbero
    🔊
    Tempo composto

    forare condizionale passato

    io avrei forato
    🔊
    tu avresti forato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe forato
    🔊
    noi avremmo forato
    🔊
    voi avreste forato
    🔊
    loro avrebbero forato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo forare. Imperativ form af verbet forare


    forare imperativo

    tu fora
    🔊
    noi foriamo
    🔊
    voi forate
    🔊

    forare congiuntivo esortativo

    Lei fori
    🔊
    Che lui/lei fori
    🔊
    Che loro forino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!