🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha fuso i metalli. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    verbo irregolare
    fondere :
    fón|de|re : (accento acuto)

    indicativo fondere. Indikativ form af verbet fondere


    Tempo semplice

    fondere presente

    io fondo
    🔊
    tu fondi
    🔊
    lui/lei/Lei fonde
    🔊
    noi fondiamo
    🔊
    voi fondete
    🔊
    loro fondono
    🔊
    Tempo semplice

    fondere imperfetto

    io fondevo
    🔊
    tu fondevi
    🔊
    lui/lei/Lei fondeva
    🔊
    noi fondevamo
    🔊
    voi fondevate
    🔊
    loro fondevano
    🔊

    Tempo semplice

    fondere futuro semplice

    io fonderò
    🔊
    tu fonderai
    🔊
    lui/lei/Lei fonderà
    🔊
    noi fonderemo
    🔊
    voi fonderete
    🔊
    loro fonderanno
    🔊
    Tempo semplice

    fondere passato remoto

    io fusi
    🔊
    tu fondesti
    🔊
    lui/lei/Lei fuse
    🔊
    noi fondemmo
    🔊
    voi fondeste
    🔊
    loro fusero
    🔊

    Tempo composto

    fondere futuro anteriore

    io avrò fuso
    🔊
    tu avrai fuso
    🔊
    lui/lei/Lei avrà fuso
    🔊
    noi avremo fuso
    🔊
    voi avrete fuso
    🔊
    loro avranno fuso
    🔊
    Tempo composto

    fondere passato prossimo

    io ho fuso
    🔊
    tu hai fuso
    🔊
    lui/lei/Lei ha fuso
    🔊
    noi abbiamo fuso
    🔊
    voi avete fuso
    🔊
    loro hanno fuso
    🔊

    Tempo composto

    fondere trapassato prossimo

    io avevo fuso
    🔊
    tu avevi fuso
    🔊
    lui/lei/Lei aveva fuso
    🔊
    noi avevamo fuso
    🔊
    voi avevate fuso
    🔊
    loro avevano fuso
    🔊
    Tempo composto

    fondere trapassato remoto

    io ebbi fuso
    🔊
    tu avesti fuso
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe fuso
    🔊
    noi avemmo fuso
    🔊
    voi aveste fuso
    🔊
    loro ebbero fuso
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo fondere. Konjunktiv form af verbet fondere


    Tempo semplice

    fondere congiuntivo presente

    io fonda
    🔊
    tu fonda
    🔊
    lui/lei/Lei fonda
    🔊
    noi fondiamo
    🔊
    voi fondiate
    🔊
    loro fondano
    🔊
    Tempo semplice

    fondere congiuntivo imperfetto

    io fondessi
    🔊
    tu fondessi
    🔊
    lui/lei/Lei fondesse
    🔊
    noi fondessimo
    🔊
    voi fondeste
    🔊
    loro fondessero
    🔊

    Tempo composto

    fondere congiuntivo passato

    io abbia fuso
    🔊
    tu abbia fuso
    🔊
    lui/lei/Lei abbia fuso
    🔊
    noi abbiamo fuso
    🔊
    voi abbiate fuso
    🔊
    loro abbiano fuso
    🔊
    Tempo composto

    fondere congiuntivo trapassato

    io avessi fuso
    🔊
    tu avessi fuso
    🔊
    lui/lei/Lei avesse fuso
    🔊
    noi avessimo fuso
    🔊
    voi aveste fuso
    🔊
    loro avessero fuso
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale fondere. Konditional form af verbet fondere


    Tempo semplice

    fondere condizionale presente

    io fonderei
    🔊
    tu fonderesti
    🔊
    lui/lei/Lei fonderebbe
    🔊
    noi fonderemmo
    🔊
    voi fondereste
    🔊
    loro fonderebbero
    🔊
    Tempo composto

    fondere condizionale passato

    io avrei fuso
    🔊
    tu avresti fuso
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe fuso
    🔊
    noi avremmo fuso
    🔊
    voi avreste fuso
    🔊
    loro avrebbero fuso
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo fondere. Imperativ form af verbet fondere


    fondere imperativo

    tu fondi
    🔊
    noi fondiamo
    🔊
    voi fondete
    🔊

    fondere congiuntivo esortativo

    Lei fonda
    🔊
    Che lui/lei fonda
    🔊
    Che loro fondano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!