🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha fischiato una melodia dolce. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    fischiare :
    fi|schià|re : (accento grave)

    indicativo fischiare. Indikativ form af verbet fischiare


    Tempo semplice

    fischiare presente

    io fischio
    🔊
    tu fischi
    🔊
    lui/lei/Lei fischia
    🔊
    noi fischiamo
    🔊
    voi fischiate
    🔊
    loro fischiano
    🔊
    Tempo semplice

    fischiare imperfetto

    io fischiavo
    🔊
    tu fischiavi
    🔊
    lui/lei/Lei fischiava
    🔊
    noi fischiavamo
    🔊
    voi fischiavate
    🔊
    loro fischiavano
    🔊

    Tempo semplice

    fischiare futuro semplice

    io fischierò
    🔊
    tu fischierai
    🔊
    lui/lei/Lei fischierà
    🔊
    noi fischieremo
    🔊
    voi fischierete
    🔊
    loro fischieranno
    🔊
    Tempo semplice

    fischiare passato remoto

    io fischiai
    🔊
    tu fischiasti
    🔊
    lui/lei/Lei fischiò
    🔊
    noi fischiammo
    🔊
    voi fischiaste
    🔊
    loro fischiarono
    🔊

    Tempo composto

    fischiare futuro anteriore

    io avrò fischiato
    🔊
    tu avrai fischiato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà fischiato
    🔊
    noi avremo fischiato
    🔊
    voi avrete fischiato
    🔊
    loro avranno fischiato
    🔊
    Tempo composto

    fischiare passato prossimo

    io ho fischiato
    🔊
    tu hai fischiato
    🔊
    lui/lei/Lei ha fischiato
    🔊
    noi abbiamo fischiato
    🔊
    voi avete fischiato
    🔊
    loro hanno fischiato
    🔊

    Tempo composto

    fischiare trapassato prossimo

    io avevo fischiato
    🔊
    tu avevi fischiato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva fischiato
    🔊
    noi avevamo fischiato
    🔊
    voi avevate fischiato
    🔊
    loro avevano fischiato
    🔊
    Tempo composto

    fischiare trapassato remoto

    io ebbi fischiato
    🔊
    tu avesti fischiato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe fischiato
    🔊
    noi avemmo fischiato
    🔊
    voi aveste fischiato
    🔊
    loro ebbero fischiato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo fischiare. Konjunktiv form af verbet fischiare


    Tempo semplice

    fischiare congiuntivo presente

    io fischi
    🔊
    tu fischi
    🔊
    lui/lei/Lei fischi
    🔊
    noi fischiamo
    🔊
    voi fischiate
    🔊
    loro fischino
    🔊
    Tempo semplice

    fischiare congiuntivo imperfetto

    io fischiassi
    🔊
    tu fischiassi
    🔊
    lui/lei/Lei fischiasse
    🔊
    noi fischiassimo
    🔊
    voi fischiaste
    🔊
    loro fischiassero
    🔊

    Tempo composto

    fischiare congiuntivo passato

    io abbia fischiato
    🔊
    tu abbia fischiato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia fischiato
    🔊
    noi abbiamo fischiato
    🔊
    voi abbiate fischiato
    🔊
    loro abbiano fischiato
    🔊
    Tempo composto

    fischiare congiuntivo trapassato

    io avessi fischiato
    🔊
    tu avessi fischiato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse fischiato
    🔊
    noi avessimo fischiato
    🔊
    voi aveste fischiato
    🔊
    loro avessero fischiato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale fischiare. Konditional form af verbet fischiare


    Tempo semplice

    fischiare condizionale presente

    io fischierei
    🔊
    tu fischieresti
    🔊
    lui/lei/Lei fischierebbe
    🔊
    noi fischieremmo
    🔊
    voi fischiereste
    🔊
    loro fischierebbero
    🔊
    Tempo composto

    fischiare condizionale passato

    io avrei fischiato
    🔊
    tu avresti fischiato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe fischiato
    🔊
    noi avremmo fischiato
    🔊
    voi avreste fischiato
    🔊
    loro avrebbero fischiato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo fischiare. Imperativ form af verbet fischiare


    fischiare imperativo

    tu fischia
    🔊
    noi fischiamo
    🔊
    voi fischiate
    🔊

    fischiare congiuntivo esortativo

    Lei fischi
    🔊
    Che lui/lei fischi
    🔊
    Che loro fischino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!