På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
Hanno finito di lavorare tardi. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
finire : afslutte, færdiggøre
fi|nì|re
: (accento grave)
indicativo finire. Indikativ form af verbet finire
Tempo semplice
Presente finire |
||
io | finisco |
🔊
|
tu | finisci |
🔊
|
lui/lei/Lei | finisce |
🔊
|
noi | finiamo |
🔊
|
voi | finite |
🔊
|
loro | finiscono |
🔊
|
Tempo semplice
Imperfetto finire |
||
io | finivo |
🔊
|
tu | finivi |
🔊
|
lui/lei/Lei | finiva |
🔊
|
noi | finivamo |
🔊
|
voi | finivate |
🔊
|
loro | finivano |
🔊
|
Tempo semplice
Futuro semplice finire |
||
io | finirò |
🔊
|
tu | finirai |
🔊
|
lui/lei/Lei | finirà |
🔊
|
noi | finiremo |
🔊
|
voi | finirete |
🔊
|
loro | finiranno |
🔊
|
Tempo semplice
Passato remoto finire |
||
io | finii |
🔊
|
tu | finisti |
🔊
|
lui/lei/Lei | finì |
🔊
|
noi | finimmo |
🔊
|
voi | finiste |
🔊
|
loro | finirono |
🔊
|
Tempo composto
Futuro anteriore finire |
||
io | avrò finito |
🔊
|
tu | avrai finito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avrà finito |
🔊
|
noi | avremo finito |
🔊
|
voi | avrete finito |
🔊
|
loro | avranno finito |
🔊
|
Tempo composto
Passato prossimo finire |
||
io | ho finito |
🔊
|
tu | hai finito |
🔊
|
lui/lei/Lei | ha finito |
🔊
|
noi | abbiamo finito |
🔊
|
voi | avete finito |
🔊
|
loro | hanno finito |
🔊
|
Tempo composto
Trapassato prossimo finire |
||
io | avevo finito |
🔊
|
tu | avevi finito |
🔊
|
lui/lei/Lei | aveva finito |
🔊
|
noi | avevamo finito |
🔊
|
voi | avevate finito |
🔊
|
loro | avevano finito |
🔊
|
Tempo composto
Trapassato remoto finire |
||
io | ebbi finito |
🔊
|
tu | avesti finito |
🔊
|
lui/lei/Lei | ebbe finito |
🔊
|
noi | avemmo finito |
🔊
|
voi | aveste finito |
🔊
|
loro | ebbero finito |
🔊
|
Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber
Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.
congiuntivo finire. Konjunktiv form af verbet finire
Tempo semplice
Congiuntivo presente finire |
||
io | finisca |
🔊
|
tu | finisca |
🔊
|
lui/lei/Lei | finisca |
🔊
|
noi | finiamo |
🔊
|
voi | finiate |
🔊
|
loro | finiscano |
🔊
|
Tempo semplice
Congiuntivo imperfetto finire |
||
io | finissi |
🔊
|
tu | finissi |
🔊
|
lui/lei/Lei | finisse |
🔊
|
noi | finissimo |
🔊
|
voi | finiste |
🔊
|
loro | finissero |
🔊
|
Tempo composto
Congiuntivo passato finire |
||
io | abbia finito |
🔊
|
tu | abbia finito |
🔊
|
lui/lei/Lei | abbia finito |
🔊
|
noi | abbiamo finito |
🔊
|
voi | abbiate finito |
🔊
|
loro | abbiano finito |
🔊
|
Tempo composto
Congiuntivo trapassato finire |
||
io | avessi finito |
🔊
|
tu | avessi finito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avesse finito |
🔊
|
noi | avessimo finito |
🔊
|
voi | aveste finito |
🔊
|
loro | avessero finito |
🔊
|
Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber
Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
condizionale finire. Konditional form af verbet finire
Tempo semplice
Condizionale presente finire |
||
io | finirei |
🔊
|
tu | finiresti |
🔊
|
lui/lei/Lei | finirebbe |
🔊
|
noi | finiremmo |
🔊
|
voi | finireste |
🔊
|
loro | finerebbero |
🔊
|
Tempo composto
Condizionale passato finire |
||
io | avrei finito |
🔊
|
tu | avresti finito |
🔊
|
lui/lei/Lei | avrebbe finito |
🔊
|
noi | avremmo finito |
🔊
|
voi | avreste finito |
🔊
|
loro | avrebbero finito |
🔊
|
Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber
Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
imperativo finire. Imperativ form af verbet finire
Imperativo finire |
||
tu | finisci |
🔊
|
noi | finiamo |
🔊
|
voi | finite |
🔊
|
Congiuntivo finire |
||
Lei | finisca |
🔊
|
Che lui/lei | finisca |
🔊
|
Che loro | finiscano |
🔊
|
Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber
Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.
Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!
Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!