🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha fedito la questione. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    verbo irregolare
    fedire :
    fe||re : (accento grave)

    indicativo fedire. Indikativ form af verbet fedire


    Tempo semplice

    fedire presente

    io fedisco
    🔊
    tu fedisci
    🔊
    lui/lei/Lei fedisce
    🔊
    noi fediamo
    🔊
    voi fedite
    🔊
    loro fediscono
    🔊
    Tempo semplice

    fedire imperfetto

    io fedivo
    🔊
    tu fedivi
    🔊
    lui/lei/Lei fediva
    🔊
    noi fedivamo
    🔊
    voi fedivate
    🔊
    loro fedivano
    🔊

    Tempo semplice

    fedire futuro semplice

    io fedirò
    🔊
    tu fedirai
    🔊
    lui/lei/Lei fedirà
    🔊
    noi fediremo
    🔊
    voi fedirete
    🔊
    loro fediranno
    🔊
    Tempo semplice

    fedire passato remoto

    io fedii
    🔊
    tu fedisti
    🔊
    lui/lei/Lei fedì
    🔊
    noi fedimmo
    🔊
    voi fediste
    🔊
    loro fedirono
    🔊

    Tempo composto

    fedire futuro anteriore

    io avrò fedito
    🔊
    tu avrai fedito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà fedito
    🔊
    noi avremo fedito
    🔊
    voi avrete fedito
    🔊
    loro avranno fedito
    🔊
    Tempo composto

    fedire passato prossimo

    io ho fedito
    🔊
    tu hai fedito
    🔊
    lui/lei/Lei ha fedito
    🔊
    noi abbiamo fedito
    🔊
    voi avete fedito
    🔊
    loro hanno fedito
    🔊

    Tempo composto

    fedire trapassato prossimo

    io avevo fedito
    🔊
    tu avevi fedito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva fedito
    🔊
    noi avevamo fedito
    🔊
    voi avevate fedito
    🔊
    loro avevano fedito
    🔊
    Tempo composto

    fedire trapassato remoto

    io ebbi fedito
    🔊
    tu avesti fedito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe fedito
    🔊
    noi avemmo fedito
    🔊
    voi aveste fedito
    🔊
    loro ebbero fedito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo fedire. Konjunktiv form af verbet fedire


    Tempo semplice

    fedire congiuntivo presente

    io fedisca
    🔊
    tu fedisca
    🔊
    lui/lei/Lei fedisca
    🔊
    noi fediamo
    🔊
    voi fediate
    🔊
    loro fediscano
    🔊
    Tempo semplice

    fedire congiuntivo imperfetto

    io fedissi
    🔊
    tu fedissi
    🔊
    lui/lei/Lei fedisse
    🔊
    noi fedissimo
    🔊
    voi fediste
    🔊
    loro fedissero
    🔊

    Tempo composto

    fedire congiuntivo passato

    io abbia fedito
    🔊
    tu abbia fedito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia fedito
    🔊
    noi abbiamo fedito
    🔊
    voi abbiate fedito
    🔊
    loro abbiano fedito
    🔊
    Tempo composto

    fedire congiuntivo trapassato

    io avessi fedito
    🔊
    tu avessi fedito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse fedito
    🔊
    noi avessimo fedito
    🔊
    voi aveste fedito
    🔊
    loro avessero fedito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale fedire. Konditional form af verbet fedire


    Tempo semplice

    fedire condizionale presente

    io fedirei
    🔊
    tu fediresti
    🔊
    lui/lei/Lei fedirebbe
    🔊
    noi fediremmo
    🔊
    voi fedireste
    🔊
    loro fedirebbero
    🔊
    Tempo composto

    fedire condizionale passato

    io avrei fedito
    🔊
    tu avresti fedito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe fedito
    🔊
    noi avremmo fedito
    🔊
    voi avreste fedito
    🔊
    loro avrebbero fedito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo fedire. Imperativ form af verbet fedire


    fedire imperativo

    tu fedisci
    🔊
    noi fediamo
    🔊
    voi fedite
    🔊

    fedire congiuntivo esortativo

    Lei fedisca
    🔊
    Che lui/lei fedisca
    🔊
    Che loro fediscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!