🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha fatto del suo meglio. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    verbo irregolare
    fare :
    |re : (accento grave)

    indicativo fare. Indikativ form af verbet fare


    Tempo semplice

    fare presente

    io faccio, fò
    🔊
    tu fai
    🔊
    lui/lei/Lei fa
    🔊
    noi facciamo
    🔊
    voi fate
    🔊
    loro fanno
    🔊
    Tempo semplice

    fare imperfetto

    io facevo
    🔊
    tu facevi
    🔊
    lui/lei/Lei faceva
    🔊
    noi facevamo
    🔊
    voi facevate
    🔊
    loro facevano
    🔊

    Tempo semplice

    fare futuro semplice

    io farò
    🔊
    tu farai
    🔊
    lui/lei/Lei farà
    🔊
    noi faremo
    🔊
    voi farete
    🔊
    loro faranno
    🔊
    Tempo semplice

    fare passato remoto

    io feci
    🔊
    tu facesti
    🔊
    lui/lei/Lei fece
    🔊
    noi facemmo
    🔊
    voi faceste
    🔊
    loro fecero
    🔊

    Tempo composto

    fare futuro anteriore

    io avrò fatto
    🔊
    tu avrai fatto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà fatto
    🔊
    noi avremo fatto
    🔊
    voi avrete fatto
    🔊
    loro avranno fatto
    🔊
    Tempo composto

    fare passato prossimo

    io ho fatto
    🔊
    tu hai fatto
    🔊
    lui/lei/Lei ha fatto
    🔊
    noi abbiamo fatto
    🔊
    voi avete fatto
    🔊
    loro hanno fatto
    🔊

    Tempo composto

    fare trapassato prossimo

    io avevo fatto
    🔊
    tu avevi fatto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva fatto
    🔊
    noi avevamo fatto
    🔊
    voi avevate fatto
    🔊
    loro avevano fatto
    🔊
    Tempo composto

    fare trapassato remoto

    io ebbi fatto
    🔊
    tu avesti fatto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe fatto
    🔊
    noi avemmo fatto
    🔊
    voi aveste fatto
    🔊
    loro ebbero fatto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo fare. Konjunktiv form af verbet fare


    Tempo semplice

    fare congiuntivo presente

    io faccia
    🔊
    tu faccia
    🔊
    lui/lei/Lei faccia
    🔊
    noi facciamo
    🔊
    voi facciate
    🔊
    loro facciano
    🔊
    Tempo semplice

    fare congiuntivo imperfetto

    io facessi
    🔊
    tu facessi
    🔊
    lui/lei/Lei facesse
    🔊
    noi facessimo
    🔊
    voi faceste
    🔊
    loro facessero
    🔊

    Tempo composto

    fare congiuntivo passato

    io abbia fatto
    🔊
    tu abbia fatto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia fatto
    🔊
    noi abbiamo fatto
    🔊
    voi abbiate fatto
    🔊
    loro abbiano fatto
    🔊
    Tempo composto

    fare congiuntivo trapassato

    io avessi fatto
    🔊
    tu avessi fatto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse fatto
    🔊
    noi avessimo fatto
    🔊
    voi aveste fatto
    🔊
    loro avessero fatto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale fare. Konditional form af verbet fare


    Tempo semplice

    fare condizionale presente

    io farei
    🔊
    tu faresti
    🔊
    lui/lei/Lei farebbe
    🔊
    noi faremmo
    🔊
    voi fareste
    🔊
    loro farebbero
    🔊
    Tempo composto

    fare condizionale passato

    io avrei fatto
    🔊
    tu avresti fatto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe fatto
    🔊
    noi avremmo fatto
    🔊
    voi avreste fatto
    🔊
    loro avrebbero fatto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo fare. Imperativ form af verbet fare


    fare imperativo

    tu fa, fai
    🔊
    noi facciamo
    🔊
    voi fate
    🔊

    fare congiuntivo esortativo

    Lei faccia
    🔊
    Che lui/lei faccia
    🔊
    Che loro facciano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!