🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha esparso il seme. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    verbo irregolare
    espargere :
    e|spàr|ge|re : (accento grave)

    indicativo espargere. Indikativ form af verbet espargere


    Tempo semplice

    espargere presente

    io espargo
    🔊
    tu espargi
    🔊
    lui/lei/Lei esparge
    🔊
    noi espargiamo
    🔊
    voi espargete
    🔊
    loro espargono
    🔊
    Tempo semplice

    espargere imperfetto

    io espargevo
    🔊
    tu espargevi
    🔊
    lui/lei/Lei espargeva
    🔊
    noi espargevamo
    🔊
    voi espargevate
    🔊
    loro espargevano
    🔊

    Tempo semplice

    espargere futuro semplice

    io espargerò
    🔊
    tu espargerai
    🔊
    lui/lei/Lei espargerà
    🔊
    noi espargeremo
    🔊
    voi espargerete
    🔊
    loro espargeranno
    🔊
    Tempo semplice

    espargere passato remoto

    io esparsi
    🔊
    tu espargesti
    🔊
    lui/lei/Lei esparse
    🔊
    noi espargemmo
    🔊
    voi espargeste
    🔊
    loro esparsero
    🔊

    Tempo composto

    espargere futuro anteriore

    io avrò esparso
    🔊
    tu avrai esparso
    🔊
    lui/lei/Lei avrà esparso
    🔊
    noi avremo esparso
    🔊
    voi avrete esparso
    🔊
    loro avranno esparso
    🔊
    Tempo composto

    espargere passato prossimo

    io ho esparso
    🔊
    tu hai esparso
    🔊
    lui/lei/Lei ha esparso
    🔊
    noi abbiamo esparso
    🔊
    voi avete esparso
    🔊
    loro hanno esparso
    🔊

    Tempo composto

    espargere trapassato prossimo

    io avevo esparso
    🔊
    tu avevi esparso
    🔊
    lui/lei/Lei aveva esparso
    🔊
    noi avevamo esparso
    🔊
    voi avevate esparso
    🔊
    loro avevano esparso
    🔊
    Tempo composto

    espargere trapassato remoto

    io ebbi esparso
    🔊
    tu avesti esparso
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe esparso
    🔊
    noi avemmo esparso
    🔊
    voi aveste esparso
    🔊
    loro ebbero esparso
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo espargere. Konjunktiv form af verbet espargere


    Tempo semplice

    espargere congiuntivo presente

    io esparga
    🔊
    tu esparga
    🔊
    lui/lei/Lei esparga
    🔊
    noi espargiamo
    🔊
    voi espargiate
    🔊
    loro espargano
    🔊
    Tempo semplice

    espargere congiuntivo imperfetto

    io espargessi
    🔊
    tu espargessi
    🔊
    lui/lei/Lei espargesse
    🔊
    noi espargessimo
    🔊
    voi espargeste
    🔊
    loro espargessero
    🔊

    Tempo composto

    espargere congiuntivo passato

    io abbia esparso
    🔊
    tu abbia esparso
    🔊
    lui/lei/Lei abbia esparso
    🔊
    noi abbiamo esparso
    🔊
    voi abbiate esparso
    🔊
    loro abbiano esparso
    🔊
    Tempo composto

    espargere congiuntivo trapassato

    io avessi esparso
    🔊
    tu avessi esparso
    🔊
    lui/lei/Lei avesse esparso
    🔊
    noi avessimo esparso
    🔊
    voi aveste esparso
    🔊
    loro avessero esparso
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale espargere. Konditional form af verbet espargere


    Tempo semplice

    espargere condizionale presente

    io espargerei
    🔊
    tu espargeresti
    🔊
    lui/lei/Lei espargerebbe
    🔊
    noi espargeremmo
    🔊
    voi espargereste
    🔊
    loro espargerebbero
    🔊
    Tempo composto

    espargere condizionale passato

    io avrei esparso
    🔊
    tu avresti esparso
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe esparso
    🔊
    noi avremmo esparso
    🔊
    voi avreste esparso
    🔊
    loro avrebbero esparso
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo espargere. Imperativ form af verbet espargere


    espargere imperativo

    tu espargi
    🔊
    noi espargiamo
    🔊
    voi espargete
    🔊

    espargere congiuntivo esortativo

    Lei esparga
    🔊
    Che lui/lei esparga
    🔊
    Che loro espargano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!