🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha errare nei suoi calcoli. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    errare :
    er||re : (accento grave)

    indicativo errare. Indikativ form af verbet errare


    Tempo semplice

    errare presente

    io erro
    🔊
    tu erri
    🔊
    lui/lei/Lei erra
    🔊
    noi erriamo
    🔊
    voi errate
    🔊
    loro errano
    🔊
    Tempo semplice

    errare imperfetto

    io erravo
    🔊
    tu erravi
    🔊
    lui/lei/Lei errava
    🔊
    noi erravamo
    🔊
    voi erravate
    🔊
    loro erravano
    🔊

    Tempo semplice

    errare futuro semplice

    io errerò
    🔊
    tu errerai
    🔊
    lui/lei/Lei errerà
    🔊
    noi erreremo
    🔊
    voi errerete
    🔊
    loro erreranno
    🔊
    Tempo semplice

    errare passato remoto

    io errai
    🔊
    tu errasti
    🔊
    lui/lei/Lei errò
    🔊
    noi errammo
    🔊
    voi erraste
    🔊
    loro errarono
    🔊

    Tempo composto

    errare futuro anteriore

    io avrò errato
    🔊
    tu avrai errato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà errato
    🔊
    noi avremo errato
    🔊
    voi avrete errato
    🔊
    loro avranno errato
    🔊
    Tempo composto

    errare passato prossimo

    io ho errato
    🔊
    tu hai errato
    🔊
    lui/lei/Lei ha errato
    🔊
    noi abbiamo errato
    🔊
    voi avete errato
    🔊
    loro hanno errato
    🔊

    Tempo composto

    errare trapassato prossimo

    io avevo errato
    🔊
    tu avevi errato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva errato
    🔊
    noi avevamo errato
    🔊
    voi avevate errato
    🔊
    loro avevano errato
    🔊
    Tempo composto

    errare trapassato remoto

    io ebbi errato
    🔊
    tu avesti errato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe errato
    🔊
    noi avemmo errato
    🔊
    voi aveste errato
    🔊
    loro ebbero errato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo errare. Konjunktiv form af verbet errare


    Tempo semplice

    errare congiuntivo presente

    io erri
    🔊
    tu erri
    🔊
    lui/lei/Lei erri
    🔊
    noi erriamo
    🔊
    voi erriate
    🔊
    loro errino
    🔊
    Tempo semplice

    errare congiuntivo imperfetto

    io errassi
    🔊
    tu errassi
    🔊
    lui/lei/Lei errasse
    🔊
    noi errassimo
    🔊
    voi erraste
    🔊
    loro errassero
    🔊

    Tempo composto

    errare congiuntivo passato

    io abbia errato
    🔊
    tu abbia errato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia errato
    🔊
    noi abbiamo errato
    🔊
    voi abbiate errato
    🔊
    loro abbiano errato
    🔊
    Tempo composto

    errare congiuntivo trapassato

    io avessi errato
    🔊
    tu avessi errato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse errato
    🔊
    noi avessimo errato
    🔊
    voi aveste errato
    🔊
    loro avessero errato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale errare. Konditional form af verbet errare


    Tempo semplice

    errare condizionale presente

    io errerei
    🔊
    tu erreresti
    🔊
    lui/lei/Lei errerebbe
    🔊
    noi erreremmo
    🔊
    voi errereste
    🔊
    loro errerebbero
    🔊
    Tempo composto

    errare condizionale passato

    io avrei errato
    🔊
    tu avresti errato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe errato
    🔊
    noi avremmo errato
    🔊
    voi avreste errato
    🔊
    loro avrebbero errato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo errare. Imperativ form af verbet errare


    errare imperativo

    tu erra
    🔊
    noi erriamo
    🔊
    voi errate
    🔊

    errare congiuntivo esortativo

    Lei erri
    🔊
    Che lui/lei erri
    🔊
    Che loro errino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!