🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha eretto un monumento in onore dei caduti. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    verbo irregolare
    ergere :
    èr|ge|re : (accento grave)

    indicativo ergere. Indikativ form af verbet ergere


    Tempo semplice

    ergere presente

    io ergo
    🔊
    tu ergi
    🔊
    lui/lei/Lei erge
    🔊
    noi ergiamo
    🔊
    voi ergete
    🔊
    loro ergono
    🔊
    Tempo semplice

    ergere imperfetto

    io ergevo
    🔊
    tu ergevi
    🔊
    lui/lei/Lei ergeva
    🔊
    noi ergevamo
    🔊
    voi ergevate
    🔊
    loro ergevano
    🔊

    Tempo semplice

    ergere futuro semplice

    io ergerò
    🔊
    tu ergerai
    🔊
    lui/lei/Lei ergerà
    🔊
    noi ergeremo
    🔊
    voi ergerete
    🔊
    loro ergeranno
    🔊
    Tempo semplice

    ergere passato remoto

    io ersi
    🔊
    tu ergesti
    🔊
    lui/lei/Lei erse
    🔊
    noi ergemmo
    🔊
    voi ergeste
    🔊
    loro ersero
    🔊

    Tempo composto

    ergere futuro anteriore

    io avrò erto
    🔊
    tu avrai erto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà erto
    🔊
    noi avremo erto
    🔊
    voi avrete erto
    🔊
    loro avranno erto
    🔊
    Tempo composto

    ergere passato prossimo

    io ho erto
    🔊
    tu hai erto
    🔊
    lui/lei/Lei ha erto
    🔊
    noi abbiamo erto
    🔊
    voi avete erto
    🔊
    loro hanno erto
    🔊

    Tempo composto

    ergere trapassato prossimo

    io avevo erto
    🔊
    tu avevi erto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva erto
    🔊
    noi avevamo erto
    🔊
    voi avevate erto
    🔊
    loro avevano erto
    🔊
    Tempo composto

    ergere trapassato remoto

    io ebbi erto
    🔊
    tu avesti erto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe erto
    🔊
    noi avemmo erto
    🔊
    voi aveste erto
    🔊
    loro ebbero erto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo ergere. Konjunktiv form af verbet ergere


    Tempo semplice

    ergere congiuntivo presente

    io erga
    🔊
    tu erga
    🔊
    lui/lei/Lei erga
    🔊
    noi ergiamo
    🔊
    voi ergiate
    🔊
    loro ergano
    🔊
    Tempo semplice

    ergere congiuntivo imperfetto

    io ergessi
    🔊
    tu ergessi
    🔊
    lui/lei/Lei ergesse
    🔊
    noi ergessimo
    🔊
    voi ergeste
    🔊
    loro ergessero
    🔊

    Tempo composto

    ergere congiuntivo passato

    io abbia erto
    🔊
    tu abbia erto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia erto
    🔊
    noi abbiamo erto
    🔊
    voi abbiate erto
    🔊
    loro abbiano erto
    🔊
    Tempo composto

    ergere congiuntivo trapassato

    io avessi erto
    🔊
    tu avessi erto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse erto
    🔊
    noi avessimo erto
    🔊
    voi aveste erto
    🔊
    loro avessero erto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale ergere. Konditional form af verbet ergere


    Tempo semplice

    ergere condizionale presente

    io ergerei
    🔊
    tu ergeresti
    🔊
    lui/lei/Lei ergerebbe
    🔊
    noi ergeremmo
    🔊
    voi ergereste
    🔊
    loro ergerebbero
    🔊
    Tempo composto

    ergere condizionale passato

    io avrei erto
    🔊
    tu avresti erto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe erto
    🔊
    noi avremmo erto
    🔊
    voi avreste erto
    🔊
    loro avrebbero erto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo ergere. Imperativ form af verbet ergere


    ergere imperativo

    tu ergi
    🔊
    noi ergiamo
    🔊
    voi ergete
    🔊

    ergere congiuntivo esortativo

    Lei erga
    🔊
    Che lui/lei erga
    🔊
    Che loro ergano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!