🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno eluido la questione controversa. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    eluire :
    e|lu|ì|re : (accento grave)

    indicativo eluire. Indikativ form af verbet eluire


    Tempo semplice

    eluire presente

    io eluisco
    🔊
    tu eluisci
    🔊
    lui/lei/Lei eluisce
    🔊
    noi eluiamo
    🔊
    voi eluite
    🔊
    loro eluiscono
    🔊
    Tempo semplice

    eluire imperfetto

    io eluivo
    🔊
    tu eluivi
    🔊
    lui/lei/Lei eluiva
    🔊
    noi eluivamo
    🔊
    voi eluivate
    🔊
    loro eluivano
    🔊

    Tempo semplice

    eluire futuro semplice

    io eluirò
    🔊
    tu eluirai
    🔊
    lui/lei/Lei eluirà
    🔊
    noi eluiremo
    🔊
    voi eluirete
    🔊
    loro eluiranno
    🔊
    Tempo semplice

    eluire passato remoto

    io eluii
    🔊
    tu eluisti
    🔊
    lui/lei/Lei eluì
    🔊
    noi eluimmo
    🔊
    voi eluiste
    🔊
    loro eluirono
    🔊

    Tempo composto

    eluire futuro anteriore

    io avrò eluito
    🔊
    tu avrai eluito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà eluito
    🔊
    noi avremo eluito
    🔊
    voi avrete eluito
    🔊
    loro avranno eluito
    🔊
    Tempo composto

    eluire passato prossimo

    io ho eluito
    🔊
    tu hai eluito
    🔊
    lui/lei/Lei ha eluito
    🔊
    noi abbiamo eluito
    🔊
    voi avete eluito
    🔊
    loro hanno eluito
    🔊

    Tempo composto

    eluire trapassato prossimo

    io avevo eluito
    🔊
    tu avevi eluito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva eluito
    🔊
    noi avevamo eluito
    🔊
    voi avevate eluito
    🔊
    loro avevano eluito
    🔊
    Tempo composto

    eluire trapassato remoto

    io ebbi eluito
    🔊
    tu avesti eluito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe eluito
    🔊
    noi avemmo eluito
    🔊
    voi aveste eluito
    🔊
    loro ebbero eluito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo eluire. Konjunktiv form af verbet eluire


    Tempo semplice

    eluire congiuntivo presente

    io eluisca
    🔊
    tu eluisca
    🔊
    lui/lei/Lei eluisca
    🔊
    noi eluiamo
    🔊
    voi eluiate
    🔊
    loro eluiscano
    🔊
    Tempo semplice

    eluire congiuntivo imperfetto

    io eluissi
    🔊
    tu eluissi
    🔊
    lui/lei/Lei eluisse
    🔊
    noi eluissimo
    🔊
    voi eluiste
    🔊
    loro eluissero
    🔊

    Tempo composto

    eluire congiuntivo passato

    io abbia eluito
    🔊
    tu abbia eluito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia eluito
    🔊
    noi abbiamo eluito
    🔊
    voi abbiate eluito
    🔊
    loro abbiano eluito
    🔊
    Tempo composto

    eluire congiuntivo trapassato

    io avessi eluito
    🔊
    tu avessi eluito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse eluito
    🔊
    noi avessimo eluito
    🔊
    voi aveste eluito
    🔊
    loro avessero eluito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale eluire. Konditional form af verbet eluire


    Tempo semplice

    eluire condizionale presente

    io eluirei
    🔊
    tu eluiresti
    🔊
    lui/lei/Lei eluirebbe
    🔊
    noi eluiremmo
    🔊
    voi eluireste
    🔊
    loro eluerebbero
    🔊
    Tempo composto

    eluire condizionale passato

    io avrei eluito
    🔊
    tu avresti eluito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe eluito
    🔊
    noi avremmo eluito
    🔊
    voi avreste eluito
    🔊
    loro avrebbero eluito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo eluire. Imperativ form af verbet eluire


    eluire imperativo

    tu elui
    🔊
    noi eluiamo
    🔊
    voi eluite
    🔊

    eluire congiuntivo esortativo

    Lei eluisca
    🔊
    Che lui/lei eluisca
    🔊
    Che loro eluiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!