🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha eluso la sorveglianza. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    verbo irregolare
    eludere :
    e||de|re : (accento grave)

    indicativo eludere. Indikativ form af verbet eludere


    Tempo semplice

    eludere presente

    io eludo
    🔊
    tu eludi
    🔊
    lui/lei/Lei elude
    🔊
    noi eludiamo
    🔊
    voi eludete
    🔊
    loro eludono
    🔊
    Tempo semplice

    eludere imperfetto

    io eludevo
    🔊
    tu eludevi
    🔊
    lui/lei/Lei eludeva
    🔊
    noi eludevamo
    🔊
    voi eludevate
    🔊
    loro eludevano
    🔊

    Tempo semplice

    eludere futuro semplice

    io eluderò
    🔊
    tu eluderai
    🔊
    lui/lei/Lei eluderà
    🔊
    noi eluderemo
    🔊
    voi eluderete
    🔊
    loro eluderanno
    🔊
    Tempo semplice

    eludere passato remoto

    io elusi
    🔊
    tu eludesti
    🔊
    lui/lei/Lei eluse
    🔊
    noi eludemmo
    🔊
    voi eludeste
    🔊
    loro elusero
    🔊

    Tempo composto

    eludere futuro anteriore

    io avrò eluso
    🔊
    tu avrai eluso
    🔊
    lui/lei/Lei avrà eluso
    🔊
    noi avremo eluso
    🔊
    voi avrete eluso
    🔊
    loro avranno eluso
    🔊
    Tempo composto

    eludere passato prossimo

    io ho eluso
    🔊
    tu hai eluso
    🔊
    lui/lei/Lei ha eluso
    🔊
    noi abbiamo eluso
    🔊
    voi avete eluso
    🔊
    loro hanno eluso
    🔊

    Tempo composto

    eludere trapassato prossimo

    io avevo eluso
    🔊
    tu avevi eluso
    🔊
    lui/lei/Lei aveva eluso
    🔊
    noi avevamo eluso
    🔊
    voi avevate eluso
    🔊
    loro avevano eluso
    🔊
    Tempo composto

    eludere trapassato remoto

    io ebbi eluso
    🔊
    tu avesti eluso
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe eluso
    🔊
    noi avemmo eluso
    🔊
    voi aveste eluso
    🔊
    loro ebbero eluso
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo eludere. Konjunktiv form af verbet eludere


    Tempo semplice

    eludere congiuntivo presente

    io eluda
    🔊
    tu eluda
    🔊
    lui/lei/Lei eluda
    🔊
    noi eludiamo
    🔊
    voi eludiate
    🔊
    loro eludano
    🔊
    Tempo semplice

    eludere congiuntivo imperfetto

    io eludessi
    🔊
    tu eludessi
    🔊
    lui/lei/Lei eludesse
    🔊
    noi eludessimo
    🔊
    voi eludeste
    🔊
    loro eludessero
    🔊

    Tempo composto

    eludere congiuntivo passato

    io abbia eluso
    🔊
    tu abbia eluso
    🔊
    lui/lei/Lei abbia eluso
    🔊
    noi abbiamo eluso
    🔊
    voi abbiate eluso
    🔊
    loro abbiano eluso
    🔊
    Tempo composto

    eludere congiuntivo trapassato

    io avessi eluso
    🔊
    tu avessi eluso
    🔊
    lui/lei/Lei avesse eluso
    🔊
    noi avessimo eluso
    🔊
    voi aveste eluso
    🔊
    loro avessero eluso
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale eludere. Konditional form af verbet eludere


    Tempo semplice

    eludere condizionale presente

    io eluderei
    🔊
    tu eluderesti
    🔊
    lui/lei/Lei eluderebbe
    🔊
    noi eluderemmo
    🔊
    voi eludereste
    🔊
    loro eluderebbero
    🔊
    Tempo composto

    eludere condizionale passato

    io avrei eluso
    🔊
    tu avresti eluso
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe eluso
    🔊
    noi avremmo eluso
    🔊
    voi avreste eluso
    🔊
    loro avrebbero eluso
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo eludere. Imperativ form af verbet eludere


    eludere imperativo

    tu eludi
    🔊
    noi eludiamo
    🔊
    voi eludete
    🔊

    eludere congiuntivo esortativo

    Lei eluda
    🔊
    Che lui/lei eluda
    🔊
    Che loro eludano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!