Vælg dit sprog

🔍
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    È durato per ore. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    durare : vare
    du||re : (accento grave)

    indicativo durare. Indikativ form af verbet durare


    Tempo semplice

    Presente durare

    io duro
    🔊
    tu duri
    🔊
    lui/lei/Lei dura
    🔊
    noi duriamo
    🔊
    voi durate
    🔊
    loro durano
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto durare

    io duravo
    🔊
    tu duravi
    🔊
    lui/lei/Lei durava
    🔊
    noi duravamo
    🔊
    voi duravate
    🔊
    loro duravano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice durare

    io durerò
    🔊
    tu durerai
    🔊
    lui/lei/Lei durerà
    🔊
    noi dureremo
    🔊
    voi durerete
    🔊
    loro dureranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto durare

    io durai
    🔊
    tu durasti
    🔊
    lui/lei/Lei durò
    🔊
    noi durammo
    🔊
    voi duraste
    🔊
    loro durarono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore durare

    io avrò durato
    🔊
    tu avrai durato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà durato
    🔊
    noi avremo durato
    🔊
    voi avrete durato
    🔊
    loro avranno durato
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo durare

    io ho durato
    🔊
    tu hai durato
    🔊
    lui/lei/Lei ha durato
    🔊
    noi abbiamo durato
    🔊
    voi avete durato
    🔊
    loro hanno durato
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo durare

    io avevo durato
    🔊
    tu avevi durato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva durato
    🔊
    noi avevamo durato
    🔊
    voi avevate durato
    🔊
    loro avevano durato
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto durare

    io ebbi durato
    🔊
    tu avesti durato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe durato
    🔊
    noi avemmo durato
    🔊
    voi aveste durato
    🔊
    loro ebbero durato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo durare. Konjunktiv form af verbet durare


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente durare

    io duri
    🔊
    tu duri
    🔊
    lui/lei/Lei duri
    🔊
    noi duriamo
    🔊
    voi duriate
    🔊
    loro durino
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto durare

    io durassi
    🔊
    tu durassi
    🔊
    lui/lei/Lei durasse
    🔊
    noi durassimo
    🔊
    voi duraste
    🔊
    loro durassero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato durare

    io abbia durato
    🔊
    tu abbia durato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia durato
    🔊
    noi abbiamo durato
    🔊
    voi abbiate durato
    🔊
    loro abbiano durato
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato durare

    io avessi durato
    🔊
    tu avessi durato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse durato
    🔊
    noi avessimo durato
    🔊
    voi aveste durato
    🔊
    loro avessero durato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale durare. Konditional form af verbet durare


    Tempo semplice

    Condizionale presente durare

    io durerei
    🔊
    tu dureresti
    🔊
    lui/lei/Lei durerebbe
    🔊
    noi dureremmo
    🔊
    voi durereste
    🔊
    loro durerebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato durare

    io avrei durato
    🔊
    tu avresti durato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe durato
    🔊
    noi avremmo durato
    🔊
    voi avreste durato
    🔊
    loro avrebbero durato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde può bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo durare. Imperativ form af verbet durare


    Imperativo durare

    tu dura
    🔊
    noi duriamo
    🔊
    voi durate
    🔊

    Congiuntivo durare

    Lei duri
    🔊
    Che lui/lei duri
    🔊
    Che loro durino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, è anche un esempio di imperativ.
    Det è però importante notare che imperativ non ha forme per 3. person ental eller flertal. I queste tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv komunikation e per bevare una venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!