🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno disteso il telo sulla tavola. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    verbo irregolare
    distendere :
    di|stèn|de|re : (accento grave)

    indicativo distendere. Indikativ form af verbet distendere


    Tempo semplice

    distendere presente

    io distendo
    🔊
    tu distendi
    🔊
    lui/lei/Lei distende
    🔊
    noi distendiamo
    🔊
    voi distendete
    🔊
    loro distendono
    🔊
    Tempo semplice

    distendere imperfetto

    io distendevo
    🔊
    tu distendevi
    🔊
    lui/lei/Lei distendeva
    🔊
    noi distendevamo
    🔊
    voi distendevate
    🔊
    loro distendevano
    🔊

    Tempo semplice

    distendere futuro semplice

    io distenderò
    🔊
    tu distenderai
    🔊
    lui/lei/Lei distenderà
    🔊
    noi distenderemo
    🔊
    voi distenderete
    🔊
    loro distenderanno
    🔊
    Tempo semplice

    distendere passato remoto

    io distesi
    🔊
    tu distendesti
    🔊
    lui/lei/Lei distese
    🔊
    noi distendemmo
    🔊
    voi distendeste
    🔊
    loro distesero
    🔊

    Tempo composto

    distendere futuro anteriore

    io avrò disteso
    🔊
    tu avrai disteso
    🔊
    lui/lei/Lei avrà disteso
    🔊
    noi avremo disteso
    🔊
    voi avrete disteso
    🔊
    loro avranno disteso
    🔊
    Tempo composto

    distendere passato prossimo

    io ho disteso
    🔊
    tu hai disteso
    🔊
    lui/lei/Lei ha disteso
    🔊
    noi abbiamo disteso
    🔊
    voi avete disteso
    🔊
    loro hanno disteso
    🔊

    Tempo composto

    distendere trapassato prossimo

    io avevo disteso
    🔊
    tu avevi disteso
    🔊
    lui/lei/Lei aveva disteso
    🔊
    noi avevamo disteso
    🔊
    voi avevate disteso
    🔊
    loro avevano disteso
    🔊
    Tempo composto

    distendere trapassato remoto

    io ebbi disteso
    🔊
    tu avesti disteso
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe disteso
    🔊
    noi avemmo disteso
    🔊
    voi aveste disteso
    🔊
    loro ebbero disteso
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo distendere. Konjunktiv form af verbet distendere


    Tempo semplice

    distendere congiuntivo presente

    io distenda
    🔊
    tu distenda
    🔊
    lui/lei/Lei distenda
    🔊
    noi distendiamo
    🔊
    voi distendiate
    🔊
    loro distendano
    🔊
    Tempo semplice

    distendere congiuntivo imperfetto

    io distendessi
    🔊
    tu distendessi
    🔊
    lui/lei/Lei distendesse
    🔊
    noi distendessimo
    🔊
    voi distendeste
    🔊
    loro distendessero
    🔊

    Tempo composto

    distendere congiuntivo passato

    io abbia disteso
    🔊
    tu abbia disteso
    🔊
    lui/lei/Lei abbia disteso
    🔊
    noi abbiamo disteso
    🔊
    voi abbiate disteso
    🔊
    loro abbiano disteso
    🔊
    Tempo composto

    distendere congiuntivo trapassato

    io avessi disteso
    🔊
    tu avessi disteso
    🔊
    lui/lei/Lei avesse disteso
    🔊
    noi avessimo disteso
    🔊
    voi aveste disteso
    🔊
    loro avessero disteso
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale distendere. Konditional form af verbet distendere


    Tempo semplice

    distendere condizionale presente

    io distenderei
    🔊
    tu distenderesti
    🔊
    lui/lei/Lei distenderebbe
    🔊
    noi distenderemmo
    🔊
    voi distendereste
    🔊
    loro distenderebbero
    🔊
    Tempo composto

    distendere condizionale passato

    io avrei disteso
    🔊
    tu avresti disteso
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe disteso
    🔊
    noi avremmo disteso
    🔊
    voi avreste disteso
    🔊
    loro avrebbero disteso
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo distendere. Imperativ form af verbet distendere


    distendere imperativo

    tu distendi
    🔊
    noi distendiamo
    🔊
    voi distendete
    🔊

    distendere congiuntivo esortativo

    Lei distenda
    🔊
    Che lui/lei distenda
    🔊
    Che loro distendano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!