🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha dettato una lettera. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    dettare :
    det||re : (accento grave)

    indicativo dettare. Indikativ form af verbet dettare


    Tempo semplice

    dettare presente

    io detto
    🔊
    tu detti
    🔊
    lui/lei/Lei detta
    🔊
    noi dettiamo
    🔊
    voi dettate
    🔊
    loro dettano
    🔊
    Tempo semplice

    dettare imperfetto

    io dettavo
    🔊
    tu dettavi
    🔊
    lui/lei/Lei dettava
    🔊
    noi dettavamo
    🔊
    voi dettavate
    🔊
    loro dettavano
    🔊

    Tempo semplice

    dettare futuro semplice

    io detterò
    🔊
    tu detterai
    🔊
    lui/lei/Lei detterà
    🔊
    noi detteremo
    🔊
    voi detterete
    🔊
    loro detteranno
    🔊
    Tempo semplice

    dettare passato remoto

    io dettai
    🔊
    tu dettasti
    🔊
    lui/lei/Lei dettò
    🔊
    noi dettammo
    🔊
    voi dettaste
    🔊
    loro dettarono
    🔊

    Tempo composto

    dettare futuro anteriore

    io avrò dettato
    🔊
    tu avrai dettato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà dettato
    🔊
    noi avremo dettato
    🔊
    voi avrete dettato
    🔊
    loro avranno dettato
    🔊
    Tempo composto

    dettare passato prossimo

    io ho dettato
    🔊
    tu hai dettato
    🔊
    lui/lei/Lei ha dettato
    🔊
    noi abbiamo dettato
    🔊
    voi avete dettato
    🔊
    loro hanno dettato
    🔊

    Tempo composto

    dettare trapassato prossimo

    io avevo dettato
    🔊
    tu avevi dettato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva dettato
    🔊
    noi avevamo dettato
    🔊
    voi avevate dettato
    🔊
    loro avevano dettato
    🔊
    Tempo composto

    dettare trapassato remoto

    io ebbi dettato
    🔊
    tu avesti dettato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe dettato
    🔊
    noi avemmo dettato
    🔊
    voi aveste dettato
    🔊
    loro ebbero dettato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo dettare. Konjunktiv form af verbet dettare


    Tempo semplice

    dettare congiuntivo presente

    io detti
    🔊
    tu detti
    🔊
    lui/lei/Lei detti
    🔊
    noi dettiamo
    🔊
    voi dettiate
    🔊
    loro dettino
    🔊
    Tempo semplice

    dettare congiuntivo imperfetto

    io dettassi
    🔊
    tu dettassi
    🔊
    lui/lei/Lei dettasse
    🔊
    noi dettassimo
    🔊
    voi dettaste
    🔊
    loro dettassero
    🔊

    Tempo composto

    dettare congiuntivo passato

    io abbia dettato
    🔊
    tu abbia dettato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia dettato
    🔊
    noi abbiamo dettato
    🔊
    voi abbiate dettato
    🔊
    loro abbiano dettato
    🔊
    Tempo composto

    dettare congiuntivo trapassato

    io avessi dettato
    🔊
    tu avessi dettato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse dettato
    🔊
    noi avessimo dettato
    🔊
    voi aveste dettato
    🔊
    loro avessero dettato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale dettare. Konditional form af verbet dettare


    Tempo semplice

    dettare condizionale presente

    io detterei
    🔊
    tu detteresti
    🔊
    lui/lei/Lei detterebbe
    🔊
    noi detteremmo
    🔊
    voi dettereste
    🔊
    loro detterebbero
    🔊
    Tempo composto

    dettare condizionale passato

    io avrei dettato
    🔊
    tu avresti dettato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe dettato
    🔊
    noi avremmo dettato
    🔊
    voi avreste dettato
    🔊
    loro avrebbero dettato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo dettare. Imperativ form af verbet dettare


    dettare imperativo

    tu detta
    🔊
    noi dettiamo
    🔊
    voi dettate
    🔊

    dettare congiuntivo esortativo

    Lei detti
    🔊
    Che lui/lei detti
    🔊
    Che loro dettino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!