🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno curato il giardino con grande attenzione. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    curare :
    cu||re : (accento grave)

    indicativo curare. Indikativ form af verbet curare


    Tempo semplice

    curare presente

    io curo
    🔊
    tu curi
    🔊
    lui/lei/Lei cura
    🔊
    noi curiamo
    🔊
    voi curate
    🔊
    loro curano
    🔊
    Tempo semplice

    curare imperfetto

    io curavo
    🔊
    tu curavi
    🔊
    lui/lei/Lei curava
    🔊
    noi curavamo
    🔊
    voi curavate
    🔊
    loro curavano
    🔊

    Tempo semplice

    curare futuro semplice

    io curerò
    🔊
    tu curerai
    🔊
    lui/lei/Lei curerà
    🔊
    noi cureremo
    🔊
    voi curerete
    🔊
    loro cureranno
    🔊
    Tempo semplice

    curare passato remoto

    io curai
    🔊
    tu curasti
    🔊
    lui/lei/Lei curò
    🔊
    noi curammo
    🔊
    voi curaste
    🔊
    loro curarono
    🔊

    Tempo composto

    curare futuro anteriore

    io avrò curato
    🔊
    tu avrai curato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà curato
    🔊
    noi avremo curato
    🔊
    voi avrete curato
    🔊
    loro avranno curato
    🔊
    Tempo composto

    curare passato prossimo

    io ho curato
    🔊
    tu hai curato
    🔊
    lui/lei/Lei ha curato
    🔊
    noi abbiamo curato
    🔊
    voi avete curato
    🔊
    loro hanno curato
    🔊

    Tempo composto

    curare trapassato prossimo

    io avevo curato
    🔊
    tu avevi curato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva curato
    🔊
    noi avevamo curato
    🔊
    voi avevate curato
    🔊
    loro avevano curato
    🔊
    Tempo composto

    curare trapassato remoto

    io ebbi curato
    🔊
    tu avesti curato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe curato
    🔊
    noi avemmo curato
    🔊
    voi aveste curato
    🔊
    loro ebbero curato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo curare. Konjunktiv form af verbet curare


    Tempo semplice

    curare congiuntivo presente

    io curi
    🔊
    tu curi
    🔊
    lui/lei/Lei curi
    🔊
    noi curiamo
    🔊
    voi curiate
    🔊
    loro curino
    🔊
    Tempo semplice

    curare congiuntivo imperfetto

    io curassi
    🔊
    tu curassi
    🔊
    lui/lei/Lei curasse
    🔊
    noi curassimo
    🔊
    voi curaste
    🔊
    loro curassero
    🔊

    Tempo composto

    curare congiuntivo passato

    io abbia curato
    🔊
    tu abbia curato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia curato
    🔊
    noi abbiamo curato
    🔊
    voi abbiate curato
    🔊
    loro abbiano curato
    🔊
    Tempo composto

    curare congiuntivo trapassato

    io avessi curato
    🔊
    tu avessi curato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse curato
    🔊
    noi avessimo curato
    🔊
    voi aveste curato
    🔊
    loro avessero curato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale curare. Konditional form af verbet curare


    Tempo semplice

    curare condizionale presente

    io curerei
    🔊
    tu cureresti
    🔊
    lui/lei/Lei curerebbe
    🔊
    noi cureremmo
    🔊
    voi curereste
    🔊
    loro curerebbero
    🔊
    Tempo composto

    curare condizionale passato

    io avrei curato
    🔊
    tu avresti curato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe curato
    🔊
    noi avremmo curato
    🔊
    voi avreste curato
    🔊
    loro avrebbero curato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo curare. Imperativ form af verbet curare


    curare imperativo

    tu cura
    🔊
    noi curiamo
    🔊
    voi curate
    🔊

    curare congiuntivo esortativo

    Lei curi
    🔊
    Che lui/lei curi
    🔊
    Che loro curino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!