🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Credo che tutto andrà bene.
    credere :
    cré|de|re : (accento acuto)

    indicativo credere. Indikativ form af verbet credere


    Tempo semplice

    Presente credere

    io credo
    🔊
    tu credi
    🔊
    lui/lei/Lei crede
    🔊
    noi crediamo
    🔊
    voi credete
    🔊
    loro credono
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto credere

    io credevo
    🔊
    tu credevi
    🔊
    lui/lei/Lei credeva
    🔊
    noi credevamo
    🔊
    voi credevate
    🔊
    loro credevano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice credere

    io crederò
    🔊
    tu crederai
    🔊
    lui/lei/Lei crederà
    🔊
    noi crederemo
    🔊
    voi crederete
    🔊
    loro crederanno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto credere

    io credei
    🔊
    tu credesti
    🔊
    lui/lei/Lei credé
    🔊
    noi credemmo
    🔊
    voi credeste
    🔊
    loro crederono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore credere

    io avrò creduto
    🔊
    tu avrai creduto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà creduto
    🔊
    noi avremo creduto
    🔊
    voi avrete creduto
    🔊
    loro avranno creduto
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo credere

    io ho creduto
    🔊
    tu hai creduto
    🔊
    lui/lei/Lei ha creduto
    🔊
    noi abbiamo creduto
    🔊
    voi avete creduto
    🔊
    loro hanno creduto
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo credere

    io avevo creduto
    🔊
    tu avevi creduto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva creduto
    🔊
    noi avevamo creduto
    🔊
    voi avevate creduto
    🔊
    loro avevano creduto
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto credere

    io ebbi creduto
    🔊
    tu avesti creduto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe creduto
    🔊
    noi avemmo creduto
    🔊
    voi aveste creduto
    🔊
    loro ebbero creduto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo credere. Konjunktiv form af verbet credere


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente credere

    io creda
    🔊
    tu creda
    🔊
    lui/lei/Lei creda
    🔊
    noi crediamo
    🔊
    voi crediate
    🔊
    loro credano
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto credere

    io credessi
    🔊
    tu credessi
    🔊
    lui/lei/Lei credesse
    🔊
    noi credessimo
    🔊
    voi credeste
    🔊
    loro credessero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato credere

    io abbia creduto
    🔊
    tu abbia creduto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia creduto
    🔊
    noi abbiamo creduto
    🔊
    voi abbiate creduto
    🔊
    loro abbiano creduto
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato credere

    io avessi creduto
    🔊
    tu avessi creduto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse creduto
    🔊
    noi avessimo creduto
    🔊
    voi aveste creduto
    🔊
    loro avessero creduto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale credere. Konditional form af verbet credere


    Tempo semplice

    Condizionale presente credere

    io crederei
    🔊
    tu crederesti
    🔊
    lui/lei/Lei crederebbe
    🔊
    noi crederemmo
    🔊
    voi credereste
    🔊
    loro crederebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato credere

    io avrei creduto
    🔊
    tu avresti creduto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe creduto
    🔊
    noi avremmo creduto
    🔊
    voi avreste creduto
    🔊
    loro avrebbero creduto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo credere. Imperativ form af verbet credere


    Imperativo credere

    tu credi
    🔊
    noi crediamo
    🔊
    voi credete
    🔊

    Congiuntivo credere

    Lei creda
    🔊
    Che lui/lei creda
    🔊
    Che loro credano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!