🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno convissuto per anni senza problemi. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    verbo irregolare
    convivere :
    con||ve|re : (accento grave)

    indicativo convivere. Indikativ form af verbet convivere


    Tempo semplice

    convivere presente

    io convivo
    🔊
    tu convivi
    🔊
    lui/lei/Lei convive
    🔊
    noi conviviamo
    🔊
    voi convivete
    🔊
    loro convivono
    🔊
    Tempo semplice

    convivere imperfetto

    io convivevo
    🔊
    tu convivevi
    🔊
    lui/lei/Lei conviveva
    🔊
    noi convivevamo
    🔊
    voi convivevate
    🔊
    loro convivevano
    🔊

    Tempo semplice

    convivere futuro semplice

    io convivrò
    🔊
    tu convivrai
    🔊
    lui/lei/Lei convivrà
    🔊
    noi convivremo
    🔊
    voi convivrete
    🔊
    loro convivranno
    🔊
    Tempo semplice

    convivere passato remoto

    io convissi
    🔊
    tu convivesti
    🔊
    lui/lei/Lei convisse
    🔊
    noi convivemmo
    🔊
    voi conviveste
    🔊
    loro convissero
    🔊

    Tempo composto

    convivere futuro anteriore

    io avrò convissuto
    🔊
    tu avrai convissuto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà convissuto
    🔊
    noi avremo convissuto
    🔊
    voi avrete convissuto
    🔊
    loro avranno convissuto
    🔊
    Tempo composto

    convivere passato prossimo

    io ho convissuto
    🔊
    tu hai convissuto
    🔊
    lui/lei/Lei ha convissuto
    🔊
    noi abbiamo convissuto
    🔊
    voi avete convissuto
    🔊
    loro hanno convissuto
    🔊

    Tempo composto

    convivere trapassato prossimo

    io avevo convissuto
    🔊
    tu avevi convissuto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva convissuto
    🔊
    noi avevamo convissuto
    🔊
    voi avevate convissuto
    🔊
    loro avevano convissuto
    🔊
    Tempo composto

    convivere trapassato remoto

    io ebbi convissuto
    🔊
    tu avesti convissuto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe convissuto
    🔊
    noi avemmo convissuto
    🔊
    voi aveste convissuto
    🔊
    loro ebbero convissuto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo convivere. Konjunktiv form af verbet convivere


    Tempo semplice

    convivere congiuntivo presente

    io conviva
    🔊
    tu conviva
    🔊
    lui/lei/Lei conviva
    🔊
    noi conviviamo
    🔊
    voi conviviate
    🔊
    loro convivano
    🔊
    Tempo semplice

    convivere congiuntivo imperfetto

    io convivessi
    🔊
    tu convivessi
    🔊
    lui/lei/Lei convivesse
    🔊
    noi convivessimo
    🔊
    voi conviveste
    🔊
    loro convivessero
    🔊

    Tempo composto

    convivere congiuntivo passato

    io abbia convissuto
    🔊
    tu abbia convissuto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia convissuto
    🔊
    noi abbiamo convissuto
    🔊
    voi abbiate convissuto
    🔊
    loro abbiano convissuto
    🔊
    Tempo composto

    convivere congiuntivo trapassato

    io avessi convissuto
    🔊
    tu avessi convissuto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse convissuto
    🔊
    noi avessimo convissuto
    🔊
    voi aveste convissuto
    🔊
    loro avessero convissuto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale convivere. Konditional form af verbet convivere


    Tempo semplice

    convivere condizionale presente

    io convivrei
    🔊
    tu convivresti
    🔊
    lui/lei/Lei convivrebbe
    🔊
    noi convivremmo
    🔊
    voi convivreste
    🔊
    loro convivrebbero
    🔊
    Tempo composto

    convivere condizionale passato

    io avrei convissuto
    🔊
    tu avresti convissuto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe convissuto
    🔊
    noi avremmo convissuto
    🔊
    voi avreste convissuto
    🔊
    loro avrebbero convissuto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo convivere. Imperativ form af verbet convivere


    convivere imperativo

    tu convivi
    🔊
    noi conviviamo
    🔊
    voi convivete
    🔊

    convivere congiuntivo esortativo

    Lei conviva
    🔊
    Che lui/lei conviva
    🔊
    Che loro convivano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!