🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    L’amico l’ha consolato durante il momento difficile. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    consolare :
    con|so||re : (accento grave)

    indicativo consolare. Indikativ form af verbet consolare


    Tempo semplice

    consolare presente

    io consolo
    🔊
    tu consoli
    🔊
    lui/lei/Lei consola
    🔊
    noi consoliamo
    🔊
    voi consolate
    🔊
    loro consolano
    🔊
    Tempo semplice

    consolare imperfetto

    io consolavo
    🔊
    tu consolavi
    🔊
    lui/lei/Lei consolava
    🔊
    noi consolavamo
    🔊
    voi consolavate
    🔊
    loro consolavano
    🔊

    Tempo semplice

    consolare futuro semplice

    io consolerò
    🔊
    tu consolerai
    🔊
    lui/lei/Lei consolerà
    🔊
    noi consoleremo
    🔊
    voi consolerete
    🔊
    loro consoleranno
    🔊
    Tempo semplice

    consolare passato remoto

    io consolai
    🔊
    tu consolasti
    🔊
    lui/lei/Lei consolò
    🔊
    noi consolammo
    🔊
    voi consolaste
    🔊
    loro consolarono
    🔊

    Tempo composto

    consolare futuro anteriore

    io avrò consolato
    🔊
    tu avrai consolato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà consolato
    🔊
    noi avremo consolato
    🔊
    voi avrete consolato
    🔊
    loro avranno consolato
    🔊
    Tempo composto

    consolare passato prossimo

    io ho consolato
    🔊
    tu hai consolato
    🔊
    lui/lei/Lei ha consolato
    🔊
    noi abbiamo consolato
    🔊
    voi avete consolato
    🔊
    loro hanno consolato
    🔊

    Tempo composto

    consolare trapassato prossimo

    io avevo consolato
    🔊
    tu avevi consolato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva consolato
    🔊
    noi avevamo consolato
    🔊
    voi avevate consolato
    🔊
    loro avevano consolato
    🔊
    Tempo composto

    consolare trapassato remoto

    io ebbi consolato
    🔊
    tu avesti consolato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe consolato
    🔊
    noi avemmo consolato
    🔊
    voi aveste consolato
    🔊
    loro ebbero consolato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo consolare. Konjunktiv form af verbet consolare


    Tempo semplice

    consolare congiuntivo presente

    io consoli
    🔊
    tu consoli
    🔊
    lui/lei/Lei consoli
    🔊
    noi consoliamo
    🔊
    voi consoliate
    🔊
    loro consolino
    🔊
    Tempo semplice

    consolare congiuntivo imperfetto

    io consolassi
    🔊
    tu consolassi
    🔊
    lui/lei/Lei consolasse
    🔊
    noi consolassimo
    🔊
    voi consolaste
    🔊
    loro consolassero
    🔊

    Tempo composto

    consolare congiuntivo passato

    io abbia consolato
    🔊
    tu abbia consolato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia consolato
    🔊
    noi abbiamo consolato
    🔊
    voi abbiate consolato
    🔊
    loro abbiano consolato
    🔊
    Tempo composto

    consolare congiuntivo trapassato

    io avessi consolato
    🔊
    tu avessi consolato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse consolato
    🔊
    noi avessimo consolato
    🔊
    voi aveste consolato
    🔊
    loro avessero consolato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale consolare. Konditional form af verbet consolare


    Tempo semplice

    consolare condizionale presente

    io consolerei
    🔊
    tu consoleresti
    🔊
    lui/lei/Lei consolerebbe
    🔊
    noi consoleremmo
    🔊
    voi consolereste
    🔊
    loro consolerebbero
    🔊
    Tempo composto

    consolare condizionale passato

    io avrei consolato
    🔊
    tu avresti consolato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe consolato
    🔊
    noi avremmo consolato
    🔊
    voi avreste consolato
    🔊
    loro avrebbero consolato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo consolare. Imperativ form af verbet consolare


    consolare imperativo

    tu consola
    🔊
    noi consoliamo
    🔊
    voi consolate
    🔊

    consolare congiuntivo esortativo

    Lei consoli
    🔊
    Che lui/lei consoli
    🔊
    Che loro consolino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!