🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha concupito la sua bellezza. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    concupire :
    con|cu||re : (accento grave)

    indicativo concupire. Indikativ form af verbet concupire


    Tempo semplice

    concupire presente

    io concupisco
    🔊
    tu concupisci
    🔊
    lui/lei/Lei concupisce
    🔊
    noi concupiamo
    🔊
    voi concupite
    🔊
    loro concupiscono
    🔊
    Tempo semplice

    concupire imperfetto

    io concupivo
    🔊
    tu concupivi
    🔊
    lui/lei/Lei concupiva
    🔊
    noi concupivamo
    🔊
    voi concupivate
    🔊
    loro concupivano
    🔊

    Tempo semplice

    concupire futuro semplice

    io concupirò
    🔊
    tu concupirai
    🔊
    lui/lei/Lei concupirà
    🔊
    noi concupiremo
    🔊
    voi concupirete
    🔊
    loro concupiranno
    🔊
    Tempo semplice

    concupire passato remoto

    io concupii
    🔊
    tu concupisti
    🔊
    lui/lei/Lei concupì
    🔊
    noi concupimmo
    🔊
    voi concupiste
    🔊
    loro concupirono
    🔊

    Tempo composto

    concupire futuro anteriore

    io avrò concupito
    🔊
    tu avrai concupito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà concupito
    🔊
    noi avremo concupito
    🔊
    voi avrete concupito
    🔊
    loro avranno concupito
    🔊
    Tempo composto

    concupire passato prossimo

    io ho concupito
    🔊
    tu hai concupito
    🔊
    lui/lei/Lei ha concupito
    🔊
    noi abbiamo concupito
    🔊
    voi avete concupito
    🔊
    loro hanno concupito
    🔊

    Tempo composto

    concupire trapassato prossimo

    io avevo concupito
    🔊
    tu avevi concupito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva concupito
    🔊
    noi avevamo concupito
    🔊
    voi avevate concupito
    🔊
    loro avevano concupito
    🔊
    Tempo composto

    concupire trapassato remoto

    io ebbi concupito
    🔊
    tu avesti concupito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe concupito
    🔊
    noi avemmo concupito
    🔊
    voi aveste concupito
    🔊
    loro ebbero concupito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo concupire. Konjunktiv form af verbet concupire


    Tempo semplice

    concupire congiuntivo presente

    io concupisca
    🔊
    tu concupisca
    🔊
    lui/lei/Lei concupisca
    🔊
    noi concupiamo
    🔊
    voi concupiate
    🔊
    loro concupiscano
    🔊
    Tempo semplice

    concupire congiuntivo imperfetto

    io concupissi
    🔊
    tu concupissi
    🔊
    lui/lei/Lei concupisse
    🔊
    noi concupissimo
    🔊
    voi concupiste
    🔊
    loro concupissero
    🔊

    Tempo composto

    concupire congiuntivo passato

    io abbia concupito
    🔊
    tu abbia concupito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia concupito
    🔊
    noi abbiamo concupito
    🔊
    voi abbiate concupito
    🔊
    loro abbiano concupito
    🔊
    Tempo composto

    concupire congiuntivo trapassato

    io avessi concupito
    🔊
    tu avessi concupito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse concupito
    🔊
    noi avessimo concupito
    🔊
    voi aveste concupito
    🔊
    loro avessero concupito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale concupire. Konditional form af verbet concupire


    Tempo semplice

    concupire condizionale presente

    io concupirei
    🔊
    tu concupiresti
    🔊
    lui/lei/Lei concupirebbe
    🔊
    noi concupiremmo
    🔊
    voi concupireste
    🔊
    loro concuperebbero
    🔊
    Tempo composto

    concupire condizionale passato

    io avrei concupito
    🔊
    tu avresti concupito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe concupito
    🔊
    noi avremmo concupito
    🔊
    voi avreste concupito
    🔊
    loro avrebbero concupito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo concupire. Imperativ form af verbet concupire


    concupire imperativo

    tu concupi
    🔊
    noi concupiamo
    🔊
    voi concupite
    🔊

    concupire congiuntivo esortativo

    Lei concupisca
    🔊
    Che lui/lei concupisca
    🔊
    Che loro concupiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!