🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha cinto la vita con un cinturino. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    verbo irregolare
    cingere :
    cìn|ge|re : (accento grave)

    indicativo cingere. Indikativ form af verbet cingere


    Tempo semplice

    cingere presente

    io cingo
    🔊
    tu cingi
    🔊
    lui/lei/Lei cinge
    🔊
    noi cingiamo
    🔊
    voi cingete
    🔊
    loro cingono
    🔊
    Tempo semplice

    cingere imperfetto

    io cingevo
    🔊
    tu cingevi
    🔊
    lui/lei/Lei cingeva
    🔊
    noi cingevamo
    🔊
    voi cingevate
    🔊
    loro cingevano
    🔊

    Tempo semplice

    cingere futuro semplice

    io cingerò
    🔊
    tu cingerai
    🔊
    lui/lei/Lei cingerà
    🔊
    noi cingeremo
    🔊
    voi cingerete
    🔊
    loro cingeranno
    🔊
    Tempo semplice

    cingere passato remoto

    io cinsi
    🔊
    tu cingesti
    🔊
    lui/lei/Lei cinse
    🔊
    noi cingemmo
    🔊
    voi cingeste
    🔊
    loro cinsero
    🔊

    Tempo composto

    cingere futuro anteriore

    io avrò cinto
    🔊
    tu avrai cinto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà cinto
    🔊
    noi avremo cinto
    🔊
    voi avrete cinto
    🔊
    loro avranno cinto
    🔊
    Tempo composto

    cingere passato prossimo

    io ho cinto
    🔊
    tu hai cinto
    🔊
    lui/lei/Lei ha cinto
    🔊
    noi abbiamo cinto
    🔊
    voi avete cinto
    🔊
    loro hanno cinto
    🔊

    Tempo composto

    cingere trapassato prossimo

    io avevo cinto
    🔊
    tu avevi cinto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva cinto
    🔊
    noi avevamo cinto
    🔊
    voi avevate cinto
    🔊
    loro avevano cinto
    🔊
    Tempo composto

    cingere trapassato remoto

    io ebbi cinto
    🔊
    tu avesti cinto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe cinto
    🔊
    noi avemmo cinto
    🔊
    voi aveste cinto
    🔊
    loro ebbero cinto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo cingere. Konjunktiv form af verbet cingere


    Tempo semplice

    cingere congiuntivo presente

    io cinga
    🔊
    tu cinga
    🔊
    lui/lei/Lei cinga
    🔊
    noi cingiamo
    🔊
    voi cingiate
    🔊
    loro cingano
    🔊
    Tempo semplice

    cingere congiuntivo imperfetto

    io cingessi
    🔊
    tu cingessi
    🔊
    lui/lei/Lei cingesse
    🔊
    noi cingessimo
    🔊
    voi cingeste
    🔊
    loro cingessero
    🔊

    Tempo composto

    cingere congiuntivo passato

    io abbia cinto
    🔊
    tu abbia cinto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia cinto
    🔊
    noi abbiamo cinto
    🔊
    voi abbiate cinto
    🔊
    loro abbiano cinto
    🔊
    Tempo composto

    cingere congiuntivo trapassato

    io avessi cinto
    🔊
    tu avessi cinto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse cinto
    🔊
    noi avessimo cinto
    🔊
    voi aveste cinto
    🔊
    loro avessero cinto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale cingere. Konditional form af verbet cingere


    Tempo semplice

    cingere condizionale presente

    io cingerei
    🔊
    tu cingeresti
    🔊
    lui/lei/Lei cingerebbe
    🔊
    noi cingeremmo
    🔊
    voi cingereste
    🔊
    loro cingerebbero
    🔊
    Tempo composto

    cingere condizionale passato

    io avrei cinto
    🔊
    tu avresti cinto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe cinto
    🔊
    noi avremmo cinto
    🔊
    voi avreste cinto
    🔊
    loro avrebbero cinto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo cingere. Imperativ form af verbet cingere


    cingere imperativo

    tu cingi
    🔊
    noi cingiamo
    🔊
    voi cingete
    🔊

    cingere congiuntivo esortativo

    Lei cinga
    🔊
    Che lui/lei cinga
    🔊
    Che loro cingano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!