🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha cenato tardi la sera con la famiglia. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    cenare :
    ce||re : (accento grave)

    indicativo cenare. Indikativ form af verbet cenare


    Tempo semplice

    cenare presente

    io ceno
    🔊
    tu ceni
    🔊
    lui/lei/Lei cena
    🔊
    noi ceniamo
    🔊
    voi cenate
    🔊
    loro cenano
    🔊
    Tempo semplice

    cenare imperfetto

    io cenavo
    🔊
    tu cenavi
    🔊
    lui/lei/Lei cenava
    🔊
    noi cenavamo
    🔊
    voi cenavate
    🔊
    loro cenavano
    🔊

    Tempo semplice

    cenare futuro semplice

    io cenerò
    🔊
    tu cenerai
    🔊
    lui/lei/Lei cenerà
    🔊
    noi ceneremo
    🔊
    voi cenerete
    🔊
    loro ceneranno
    🔊
    Tempo semplice

    cenare passato remoto

    io cenai
    🔊
    tu cenasti
    🔊
    lui/lei/Lei cenò
    🔊
    noi cenammo
    🔊
    voi cenaste
    🔊
    loro cenarono
    🔊

    Tempo composto

    cenare futuro anteriore

    io avrò cenato
    🔊
    tu avrai cenato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà cenato
    🔊
    noi avremo cenato
    🔊
    voi avrete cenato
    🔊
    loro avranno cenato
    🔊
    Tempo composto

    cenare passato prossimo

    io ho cenato
    🔊
    tu hai cenato
    🔊
    lui/lei/Lei ha cenato
    🔊
    noi abbiamo cenato
    🔊
    voi avete cenato
    🔊
    loro hanno cenato
    🔊

    Tempo composto

    cenare trapassato prossimo

    io avevo cenato
    🔊
    tu avevi cenato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva cenato
    🔊
    noi avevamo cenato
    🔊
    voi avevate cenato
    🔊
    loro avevano cenato
    🔊
    Tempo composto

    cenare trapassato remoto

    io ebbi cenato
    🔊
    tu avesti cenato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe cenato
    🔊
    noi avemmo cenato
    🔊
    voi aveste cenato
    🔊
    loro ebbero cenato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo cenare. Konjunktiv form af verbet cenare


    Tempo semplice

    cenare congiuntivo presente

    io ceni
    🔊
    tu ceni
    🔊
    lui/lei/Lei ceni
    🔊
    noi ceniamo
    🔊
    voi ceniate
    🔊
    loro cenino
    🔊
    Tempo semplice

    cenare congiuntivo imperfetto

    io cenassi
    🔊
    tu cenassi
    🔊
    lui/lei/Lei cenasse
    🔊
    noi cenassimo
    🔊
    voi cenaste
    🔊
    loro cenassero
    🔊

    Tempo composto

    cenare congiuntivo passato

    io abbia cenato
    🔊
    tu abbia cenato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia cenato
    🔊
    noi abbiamo cenato
    🔊
    voi abbiate cenato
    🔊
    loro abbiano cenato
    🔊
    Tempo composto

    cenare congiuntivo trapassato

    io avessi cenato
    🔊
    tu avessi cenato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse cenato
    🔊
    noi avessimo cenato
    🔊
    voi aveste cenato
    🔊
    loro avessero cenato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale cenare. Konditional form af verbet cenare


    Tempo semplice

    cenare condizionale presente

    io cenerei
    🔊
    tu ceneresti
    🔊
    lui/lei/Lei cenerebbe
    🔊
    noi ceneremmo
    🔊
    voi cenereste
    🔊
    loro cenerebbero
    🔊
    Tempo composto

    cenare condizionale passato

    io avrei cenato
    🔊
    tu avresti cenato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe cenato
    🔊
    noi avremmo cenato
    🔊
    voi avreste cenato
    🔊
    loro avrebbero cenato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo cenare. Imperativ form af verbet cenare


    cenare imperativo

    tu cena
    🔊
    noi ceniamo
    🔊
    voi cenate
    🔊

    cenare congiuntivo esortativo

    Lei ceni
    🔊
    Che lui/lei ceni
    🔊
    Che loro cenino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!