🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha bucato la ruota della bicicletta. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
    bucare :
    bu||re : (accento grave)

    indicativo bucare. Indikativ form af verbet bucare


    Tempo semplice

    bucare presente

    io buco
    🔊
    tu buchi
    🔊
    lui/lei/Lei buca
    🔊
    noi buchiamo
    🔊
    voi bucate
    🔊
    loro bucano
    🔊
    Tempo semplice

    bucare imperfetto

    io bucavo
    🔊
    tu bucavi
    🔊
    lui/lei/Lei bucava
    🔊
    noi bucavamo
    🔊
    voi bucavate
    🔊
    loro bucavano
    🔊

    Tempo semplice

    bucare futuro semplice

    io bucherò
    🔊
    tu bucherai
    🔊
    lui/lei/Lei bucherà
    🔊
    noi bucheremo
    🔊
    voi bucherete
    🔊
    loro bucheranno
    🔊
    Tempo semplice

    bucare passato remoto

    io bucai
    🔊
    tu bucasti
    🔊
    lui/lei/Lei bucò
    🔊
    noi bucammo
    🔊
    voi bucaste
    🔊
    loro bucarono
    🔊

    Tempo composto

    bucare futuro anteriore

    io avrò bucato
    🔊
    tu avrai bucato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà bucato
    🔊
    noi avremo bucato
    🔊
    voi avrete bucato
    🔊
    loro avranno bucato
    🔊
    Tempo composto

    bucare passato prossimo

    io ho bucato
    🔊
    tu hai bucato
    🔊
    lui/lei/Lei ha bucato
    🔊
    noi abbiamo bucato
    🔊
    voi avete bucato
    🔊
    loro hanno bucato
    🔊

    Tempo composto

    bucare trapassato prossimo

    io avevo bucato
    🔊
    tu avevi bucato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva bucato
    🔊
    noi avevamo bucato
    🔊
    voi avevate bucato
    🔊
    loro avevano bucato
    🔊
    Tempo composto

    bucare trapassato remoto

    io ebbi bucato
    🔊
    tu avesti bucato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe bucato
    🔊
    noi avemmo bucato
    🔊
    voi aveste bucato
    🔊
    loro ebbero bucato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo bucare. Konjunktiv form af verbet bucare


    Tempo semplice

    bucare congiuntivo presente

    io buchi
    🔊
    tu buchi
    🔊
    lui/lei/Lei buchi
    🔊
    noi buchiamo
    🔊
    voi buchiate
    🔊
    loro buchino
    🔊
    Tempo semplice

    bucare congiuntivo imperfetto

    io bucassi
    🔊
    tu bucassi
    🔊
    lui/lei/Lei bucasse
    🔊
    noi bucassimo
    🔊
    voi bucaste
    🔊
    loro bucassero
    🔊

    Tempo composto

    bucare congiuntivo passato

    io abbia bucato
    🔊
    tu abbia bucato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia bucato
    🔊
    noi abbiamo bucato
    🔊
    voi abbiate bucato
    🔊
    loro abbiano bucato
    🔊
    Tempo composto

    bucare congiuntivo trapassato

    io avessi bucato
    🔊
    tu avessi bucato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse bucato
    🔊
    noi avessimo bucato
    🔊
    voi aveste bucato
    🔊
    loro avessero bucato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale bucare. Konditional form af verbet bucare


    Tempo semplice

    bucare condizionale presente

    io bucherei
    🔊
    tu bucheresti
    🔊
    lui/lei/Lei bucherebbe
    🔊
    noi bucheremmo
    🔊
    voi buchereste
    🔊
    loro bucherebbero
    🔊
    Tempo composto

    bucare condizionale passato

    io avrei bucato
    🔊
    tu avresti bucato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe bucato
    🔊
    noi avremmo bucato
    🔊
    voi avreste bucato
    🔊
    loro avrebbero bucato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo bucare. Imperativ form af verbet bucare


    bucare imperativo

    tu buca
    🔊
    noi buchiamo
    🔊
    voi bucate
    🔊

    bucare congiuntivo esortativo

    Lei buchi
    🔊
    Che lui/lei buchi
    🔊
    Che loro buchino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!