🔍
    sense 2v
    sense 1v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Il soggetto è stato bipartito. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    bipartire :
    bi|par||re : (accento grave)

    indicativo bipartire. Indikativ form af verbet bipartire


    Tempo semplice

    Presente bipartire

    io bipartisco
    🔊
    tu bipartisci
    🔊
    lui/lei/Lei bipartisce
    🔊
    noi bipartiamo
    🔊
    voi bipartite
    🔊
    loro bipartiscono
    🔊
    Tempo semplice

    Imperfetto bipartire

    io bipartivo
    🔊
    tu bipartivi
    🔊
    lui/lei/Lei bipartiva
    🔊
    noi bipartivamo
    🔊
    voi bipartivate
    🔊
    loro bipartivano
    🔊

    Tempo semplice

    Futuro semplice bipartire

    io bipartirò
    🔊
    tu bipartirai
    🔊
    lui/lei/Lei bipartirà
    🔊
    noi bipartiremo
    🔊
    voi bipartirete
    🔊
    loro bipartiranno
    🔊
    Tempo semplice

    Passato remoto bipartire

    io bipartii
    🔊
    tu bipartisti
    🔊
    lui/lei/Lei bipartì
    🔊
    noi bipartimmo
    🔊
    voi bipartiste
    🔊
    loro bipartirono
    🔊

    Tempo composto

    Futuro anteriore bipartire

    io avrò bipartito
    🔊
    tu avrai bipartito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà bipartito
    🔊
    noi avremo bipartito
    🔊
    voi avrete bipartito
    🔊
    loro avranno bipartito
    🔊
    Tempo composto

    Passato prossimo bipartire

    io ho bipartito
    🔊
    tu hai bipartito
    🔊
    lui/lei/Lei ha bipartito
    🔊
    noi abbiamo bipartito
    🔊
    voi avete bipartito
    🔊
    loro hanno bipartito
    🔊

    Tempo composto

    Trapassato prossimo bipartire

    io avevo bipartito
    🔊
    tu avevi bipartito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva bipartito
    🔊
    noi avevamo bipartito
    🔊
    voi avevate bipartito
    🔊
    loro avevano bipartito
    🔊
    Tempo composto

    Trapassato remoto bipartire

    io ebbi bipartito
    🔊
    tu avesti bipartito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe bipartito
    🔊
    noi avemmo bipartito
    🔊
    voi aveste bipartito
    🔊
    loro ebbero bipartito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo bipartire. Konjunktiv form af verbet bipartire


    Tempo semplice

    Congiuntivo presente bipartire

    io bipartisca
    🔊
    tu bipartisca
    🔊
    lui/lei/Lei bipartisca
    🔊
    noi bipartiamo
    🔊
    voi bipartiate
    🔊
    loro bipartiscano
    🔊
    Tempo semplice

    Congiuntivo imperfetto bipartire

    io bipartissi
    🔊
    tu bipartissi
    🔊
    lui/lei/Lei bipartisse
    🔊
    noi bipartissimo
    🔊
    voi bipartiste
    🔊
    loro bipartissero
    🔊

    Tempo composto

    Congiuntivo passato bipartire

    io abbia bipartito
    🔊
    tu abbia bipartito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia bipartito
    🔊
    noi abbiamo bipartito
    🔊
    voi abbiate bipartito
    🔊
    loro abbiano bipartito
    🔊
    Tempo composto

    Congiuntivo trapassato bipartire

    io avessi bipartito
    🔊
    tu avessi bipartito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse bipartito
    🔊
    noi avessimo bipartito
    🔊
    voi aveste bipartito
    🔊
    loro avessero bipartito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale bipartire. Konditional form af verbet bipartire


    Tempo semplice

    Condizionale presente bipartire

    io bipartirei
    🔊
    tu bipartiresti
    🔊
    lui/lei/Lei bipartirebbe
    🔊
    noi bipartiremmo
    🔊
    voi bipartireste
    🔊
    loro biparterebbero
    🔊
    Tempo composto

    Condizionale passato bipartire

    io avrei bipartito
    🔊
    tu avresti bipartito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe bipartito
    🔊
    noi avremmo bipartito
    🔊
    voi avreste bipartito
    🔊
    loro avrebbero bipartito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo bipartire. Imperativ form af verbet bipartire


    Imperativo bipartire

    tu bipartisci
    🔊
    noi bipartiamo
    🔊
    voi bipartite
    🔊

    Congiuntivo bipartire

    Lei bipartisca
    🔊
    Che lui/lei bipartisca
    🔊
    Che loro bipartiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!