🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha benvoluto il suo vicino. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    verbo irregolare
    benvolere :
    ben|vo||re : (accento acuto)

    indicativo benvolere. Indikativ form af verbet benvolere


    Tempo semplice

    benvolere presente

    io benvolgo
    🔊
    tu benvoli
    🔊
    lui/lei/Lei benvole
    🔊
    noi benveniamo
    🔊
    voi benvolate
    🔊
    loro benvolgono
    🔊
    Tempo semplice

    benvolere imperfetto

    io benvolgevo
    🔊
    tu benvolvevi
    🔊
    lui/lei/Lei benvolgeva
    🔊
    noi benvolgevamo
    🔊
    voi benvolgevate
    🔊
    loro benvolgevano
    🔊

    Tempo semplice

    benvolere futuro semplice

    io benvorrò
    🔊
    tu benvorrerai
    🔊
    lui/lei/Lei benvorrerà
    🔊
    noi benvorreremo
    🔊
    voi benvorrerete
    🔊
    loro benvorreranno
    🔊
    Tempo semplice

    benvolere passato remoto

    io benvenni
    🔊
    tu benvenisti
    🔊
    lui/lei/Lei benvenne
    🔊
    noi benvenimmo
    🔊
    voi benveniste
    🔊
    loro benvennero
    🔊

    Tempo composto

    benvolere futuro anteriore

    io avrò benvoluto
    🔊
    tu avrai benvoluto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà benvoluto
    🔊
    noi avremo benvoluto
    🔊
    voi avrete benvoluto
    🔊
    loro avranno benvoluto
    🔊
    Tempo composto

    benvolere passato prossimo

    io ho benvoluto
    🔊
    tu hai benvoluto
    🔊
    lui/lei/Lei ha benvoluto
    🔊
    noi abbiamo benvoluto
    🔊
    voi avete benvoluto
    🔊
    loro hanno benvoluto
    🔊

    Tempo composto

    benvolere trapassato prossimo

    io avevo benvoluto
    🔊
    tu avevi benvoluto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva benvoluto
    🔊
    noi avevamo benvoluto
    🔊
    voi avevate benvoluto
    🔊
    loro avevano benvoluto
    🔊
    Tempo composto

    benvolere trapassato remoto

    io ebbi benvoluto
    🔊
    tu avesti benvoluto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe benvoluto
    🔊
    noi avemmo benvoluto
    🔊
    voi aveste benvoluto
    🔊
    loro ebbero benvoluto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo benvolere. Konjunktiv form af verbet benvolere


    Tempo semplice

    benvolere congiuntivo presente

    io benvoglia
    🔊
    tu benvoglia
    🔊
    lui/lei/Lei benvoglia
    🔊
    noi benvogliamo
    🔊
    voi benvogliate
    🔊
    loro benvogliano
    🔊
    Tempo semplice

    benvolere congiuntivo imperfetto

    io benvolessi
    🔊
    tu benvolessi
    🔊
    lui/lei/Lei benvolesse
    🔊
    noi benvolessimo
    🔊
    voi benvoleste
    🔊
    loro benvolessero
    🔊

    Tempo composto

    benvolere congiuntivo passato

    io abbia benvoluto
    🔊
    tu abbia benvoluto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia benvoluto
    🔊
    noi abbiamo benvoluto
    🔊
    voi abbiate benvoluto
    🔊
    loro abbiano benvoluto
    🔊
    Tempo composto

    benvolere congiuntivo trapassato

    io avessi benvoluto
    🔊
    tu avessi benvoluto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse benvoluto
    🔊
    noi avessimo benvoluto
    🔊
    voi aveste benvoluto
    🔊
    loro avessero benvoluto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale benvolere. Konditional form af verbet benvolere


    Tempo semplice

    benvolere condizionale presente

    io benvorrei
    🔊
    tu benvorresti
    🔊
    lui/lei/Lei benvorrebbe
    🔊
    noi benvorremmo
    🔊
    voi benvorreste
    🔊
    loro benvorrebbero
    🔊
    Tempo composto

    benvolere condizionale passato

    io avrei benvoluto
    🔊
    tu avresti benvoluto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe benvoluto
    🔊
    noi avremmo benvoluto
    🔊
    voi avreste benvoluto
    🔊
    loro avrebbero benvoluto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo benvolere. Imperativ form af verbet benvolere


    benvolere imperativo

    tu benvolti
    🔊
    noi benvolgiamo
    🔊
    voi benvolgete
    🔊

    benvolere congiuntivo esortativo

    Lei benvoglia
    🔊
    Che lui/lei benvoglia
    🔊
    Che loro benvogliano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!