🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha avuto un’esperienza indimenticabile. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    verbo irregolare
    avere :
    a||re : (accento acuto)

    indicativo avere. Indikativ form af verbet avere


    Tempo semplice

    avere presente

    io ho
    🔊
    tu hai
    🔊
    lui/lei/Lei ha
    🔊
    noi abbiamo
    🔊
    voi avete
    🔊
    loro hanno
    🔊
    Tempo semplice

    avere imperfetto

    io avevo
    🔊
    tu avevi
    🔊
    lui/lei/Lei aveva
    🔊
    noi avevamo
    🔊
    voi avevate
    🔊
    loro avevano
    🔊

    Tempo semplice

    avere futuro semplice

    io avrò
    🔊
    tu avrai
    🔊
    lui/lei/Lei avrà
    🔊
    noi avremo
    🔊
    voi avrete
    🔊
    loro avranno
    🔊
    Tempo semplice

    avere passato remoto

    io ebbi
    🔊
    tu avesti
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe
    🔊
    noi avemmo
    🔊
    voi aveste
    🔊
    loro ebbero
    🔊

    Tempo composto

    avere futuro anteriore

    io avrò avuto
    🔊
    tu avrai avuto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà avuto
    🔊
    noi avremo avuto
    🔊
    voi avrete avuto
    🔊
    loro avranno avuto
    🔊
    Tempo composto

    avere passato prossimo

    io ho avuto
    🔊
    tu hai avuto
    🔊
    lui/lei/Lei ha avuto
    🔊
    noi abbiamo avuto
    🔊
    voi avete avuto
    🔊
    loro hanno avuto
    🔊

    Tempo composto

    avere trapassato prossimo

    io avevo avuto
    🔊
    tu avevi avuto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva avuto
    🔊
    noi avevamo avuto
    🔊
    voi avevate avuto
    🔊
    loro avevano avuto
    🔊
    Tempo composto

    avere trapassato remoto

    io ebbi avuto
    🔊
    tu avesti avuto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe avuto
    🔊
    noi avemmo avuto
    🔊
    voi aveste avuto
    🔊
    loro ebbero avuto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo avere. Konjunktiv form af verbet avere


    Tempo semplice

    avere congiuntivo presente

    io abbia
    🔊
    tu abbia
    🔊
    lui/lei/Lei abbia
    🔊
    noi abbiamo
    🔊
    voi abbiate
    🔊
    loro abbiano
    🔊
    Tempo semplice

    avere congiuntivo imperfetto

    io avessi
    🔊
    tu avessi
    🔊
    lui/lei/Lei avesse
    🔊
    noi avessimo
    🔊
    voi aveste
    🔊
    loro avessero
    🔊

    Tempo composto

    avere congiuntivo passato

    io abbia avuto
    🔊
    tu abbia avuto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia avuto
    🔊
    noi abbiamo avuto
    🔊
    voi abbiate avuto
    🔊
    loro abbiano avuto
    🔊
    Tempo composto

    avere congiuntivo trapassato

    io avessi avuto
    🔊
    tu avessi avuto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse avuto
    🔊
    noi avessimo avuto
    🔊
    voi aveste avuto
    🔊
    loro avessero avuto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale avere. Konditional form af verbet avere


    Tempo semplice

    avere condizionale presente

    io avrei
    🔊
    tu avresti
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe
    🔊
    noi avremmo
    🔊
    voi avreste
    🔊
    loro avrebbero
    🔊
    Tempo composto

    avere condizionale passato

    io avrei avuto
    🔊
    tu avresti avuto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe avuto
    🔊
    noi avremmo avuto
    🔊
    voi avreste avuto
    🔊
    loro avrebbero avuto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo avere. Imperativ form af verbet avere


    avere imperativo

    tu abbi
    🔊
    noi abbiamo
    🔊
    voi abbiate
    🔊

    avere congiuntivo esortativo

    Lei abbia
    🔊
    Che lui/lei abbia
    🔊
    Che loro abbiano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!