På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
Ha assordato con il rumore. (Giovanni Verga, I Malavoglia)
assordare :
as|sor|dà|re
: (accento grave)
indicativo assordare. Indikativ form af verbet assordare
Tempo semplice
assordare presente |
||
io | assordo |
🔊
|
tu | assordi |
🔊
|
lui/lei/Lei | assorda |
🔊
|
noi | assordiamo |
🔊
|
voi | assordate |
🔊
|
loro | assordano |
🔊
|
Tempo semplice
assordare imperfetto |
||
io | assordavo |
🔊
|
tu | assordavi |
🔊
|
lui/lei/Lei | assordava |
🔊
|
noi | assordavamo |
🔊
|
voi | assordavate |
🔊
|
loro | assordavano |
🔊
|
Tempo semplice
assordare futuro semplice |
||
io | assorderò |
🔊
|
tu | assorderai |
🔊
|
lui/lei/Lei | assorderà |
🔊
|
noi | assorderemo |
🔊
|
voi | assorderete |
🔊
|
loro | assorderanno |
🔊
|
Tempo semplice
assordare passato remoto |
||
io | assordai |
🔊
|
tu | assordasti |
🔊
|
lui/lei/Lei | assordò |
🔊
|
noi | assordammo |
🔊
|
voi | assordaste |
🔊
|
loro | assordarono |
🔊
|
Tempo composto
assordare futuro anteriore |
||
io | avrò assordato |
🔊
|
tu | avrai assordato |
🔊
|
lui/lei/Lei | avrà assordato |
🔊
|
noi | avremo assordato |
🔊
|
voi | avrete assordato |
🔊
|
loro | avranno assordato |
🔊
|
Tempo composto
assordare passato prossimo |
||
io | ho assordato |
🔊
|
tu | hai assordato |
🔊
|
lui/lei/Lei | ha assordato |
🔊
|
noi | abbiamo assordato |
🔊
|
voi | avete assordato |
🔊
|
loro | hanno assordato |
🔊
|
Tempo composto
assordare trapassato prossimo |
||
io | avevo assordato |
🔊
|
tu | avevi assordato |
🔊
|
lui/lei/Lei | aveva assordato |
🔊
|
noi | avevamo assordato |
🔊
|
voi | avevate assordato |
🔊
|
loro | avevano assordato |
🔊
|
Tempo composto
assordare trapassato remoto |
||
io | ebbi assordato |
🔊
|
tu | avesti assordato |
🔊
|
lui/lei/Lei | ebbe assordato |
🔊
|
noi | avemmo assordato |
🔊
|
voi | aveste assordato |
🔊
|
loro | ebbero assordato |
🔊
|
Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber
Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.
congiuntivo assordare. Konjunktiv form af verbet assordare
Tempo semplice
assordare congiuntivo presente |
||
io | assordi |
🔊
|
tu | assordi |
🔊
|
lui/lei/Lei | assordi |
🔊
|
noi | assordiamo |
🔊
|
voi | assordiate |
🔊
|
loro | assordino |
🔊
|
Tempo semplice
assordare congiuntivo imperfetto |
||
io | assordassi |
🔊
|
tu | assordassi |
🔊
|
lui/lei/Lei | assordasse |
🔊
|
noi | assordassimo |
🔊
|
voi | assordaste |
🔊
|
loro | assordassero |
🔊
|
Tempo composto
assordare congiuntivo passato |
||
io | abbia assordato |
🔊
|
tu | abbia assordato |
🔊
|
lui/lei/Lei | abbia assordato |
🔊
|
noi | abbiamo assordato |
🔊
|
voi | abbiate assordato |
🔊
|
loro | abbiano assordato |
🔊
|
Tempo composto
assordare congiuntivo trapassato |
||
io | avessi assordato |
🔊
|
tu | avessi assordato |
🔊
|
lui/lei/Lei | avesse assordato |
🔊
|
noi | avessimo assordato |
🔊
|
voi | aveste assordato |
🔊
|
loro | avessero assordato |
🔊
|
Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber
Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
condizionale assordare. Konditional form af verbet assordare
Tempo semplice
assordare condizionale presente |
||
io | assorderei |
🔊
|
tu | assorderesti |
🔊
|
lui/lei/Lei | assorderebbe |
🔊
|
noi | assorderemmo |
🔊
|
voi | assordereste |
🔊
|
loro | assorderebbero |
🔊
|
Tempo composto
assordare condizionale passato |
||
io | avrei assordato |
🔊
|
tu | avresti assordato |
🔊
|
lui/lei/Lei | avrebbe assordato |
🔊
|
noi | avremmo assordato |
🔊
|
voi | avreste assordato |
🔊
|
loro | avrebbero assordato |
🔊
|
Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber
Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
imperativo assordare. Imperativ form af verbet assordare
assordare imperativo |
||
tu | assorda |
🔊
|
noi | assordiamo |
🔊
|
voi | assordate |
🔊
|
assordare congiuntivo esortativo |
||
Lei | assordi |
🔊
|
Che lui/lei | assordi |
🔊
|
Che loro | assordino |
🔊
|
Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber
Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.
Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!
Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!