🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha aperto la porta con forza. (Giosuè Carducci, Odi Barbare)
    verbo irregolare
    aprire :
    a|prì|re : (accento grave)

    indicativo aprire. Indikativ form af verbet aprire


    Tempo semplice

    aprire presente

    io apro
    🔊
    tu apri
    🔊
    lui/lei/Lei apre
    🔊
    noi apriamo
    🔊
    voi aprite
    🔊
    loro aprono
    🔊
    Tempo semplice

    aprire imperfetto

    io aprivo
    🔊
    tu aprivi
    🔊
    lui/lei/Lei apriva
    🔊
    noi aprivamo
    🔊
    voi aprivate
    🔊
    loro aprivano
    🔊

    Tempo semplice

    aprire futuro semplice

    io aprirò
    🔊
    tu aprirai
    🔊
    lui/lei/Lei aprirà
    🔊
    noi apriremo
    🔊
    voi aprirete
    🔊
    loro apriranno
    🔊
    Tempo semplice

    aprire passato remoto

    io aprii, apersi
    🔊
    tu apristi
    🔊
    lui/lei/Lei aprì, aperse
    🔊
    noi aprimmo
    🔊
    voi apriste
    🔊
    loro aprirono, apersero
    🔊

    Tempo composto

    aprire futuro anteriore

    io avrò aperto
    🔊
    tu avrai aperto
    🔊
    lui/lei/Lei avrà aperto
    🔊
    noi avremo aperto
    🔊
    voi avrete aperto
    🔊
    loro avranno aperto
    🔊
    Tempo composto

    aprire passato prossimo

    io ho aperto
    🔊
    tu hai aperto
    🔊
    lui/lei/Lei ha aperto
    🔊
    noi abbiamo aperto
    🔊
    voi avete aperto
    🔊
    loro hanno aperto
    🔊

    Tempo composto

    aprire trapassato prossimo

    io avevo aperto
    🔊
    tu avevi aperto
    🔊
    lui/lei/Lei aveva aperto
    🔊
    noi avevamo aperto
    🔊
    voi avevate aperto
    🔊
    loro avevano aperto
    🔊
    Tempo composto

    aprire trapassato remoto

    io ebbi aperto
    🔊
    tu avesti aperto
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe aperto
    🔊
    noi avemmo aperto
    🔊
    voi aveste aperto
    🔊
    loro ebbero aperto
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo aprire. Konjunktiv form af verbet aprire


    Tempo semplice

    aprire congiuntivo presente

    io apra
    🔊
    tu apra
    🔊
    lui/lei/Lei apra
    🔊
    noi apriamo
    🔊
    voi apriate
    🔊
    loro aprano
    🔊
    Tempo semplice

    aprire congiuntivo imperfetto

    io aprissi
    🔊
    tu aprissi
    🔊
    lui/lei/Lei aprisse
    🔊
    noi aprissimo
    🔊
    voi apriste
    🔊
    loro aprissero
    🔊

    Tempo composto

    aprire congiuntivo passato

    io abbia aperto
    🔊
    tu abbia aperto
    🔊
    lui/lei/Lei abbia aperto
    🔊
    noi abbiamo aperto
    🔊
    voi abbiate aperto
    🔊
    loro abbiano aperto
    🔊
    Tempo composto

    aprire congiuntivo trapassato

    io avessi aperto
    🔊
    tu avessi aperto
    🔊
    lui/lei/Lei avesse aperto
    🔊
    noi avessimo aperto
    🔊
    voi aveste aperto
    🔊
    loro avessero aperto
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale aprire. Konditional form af verbet aprire


    Tempo semplice

    aprire condizionale presente

    io aprirei
    🔊
    tu apriresti
    🔊
    lui/lei/Lei aprirebbe
    🔊
    noi apriremmo
    🔊
    voi aprireste
    🔊
    loro aprirebbero
    🔊
    Tempo composto

    aprire condizionale passato

    io avrei aperto
    🔊
    tu avresti aperto
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe aperto
    🔊
    noi avremmo aperto
    🔊
    voi avreste aperto
    🔊
    loro avrebbero aperto
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo aprire. Imperativ form af verbet aprire


    aprire imperativo

    tu apri
    🔊
    noi apriamo
    🔊
    voi aprite
    🔊

    aprire congiuntivo esortativo

    Lei apra
    🔊
    Che lui/lei apra
    🔊
    Che loro aprano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!