🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Hanno animato la festa con balli. (Luigi Pirandello, Il Fu Mattia Pascal)
    animare :
    a|ni||re : (accento grave)

    indicativo animare. Indikativ form af verbet animare


    Tempo semplice

    animare presente

    io animo
    🔊
    tu animi
    🔊
    lui/lei/Lei anima
    🔊
    noi animiamo
    🔊
    voi animate
    🔊
    loro animano
    🔊
    Tempo semplice

    animare imperfetto

    io animavo
    🔊
    tu animavi
    🔊
    lui/lei/Lei animava
    🔊
    noi animavamo
    🔊
    voi animavate
    🔊
    loro animavano
    🔊

    Tempo semplice

    animare futuro semplice

    io animerò
    🔊
    tu animerai
    🔊
    lui/lei/Lei animerà
    🔊
    noi animeremo
    🔊
    voi animerete
    🔊
    loro animeranno
    🔊
    Tempo semplice

    animare passato remoto

    io animai
    🔊
    tu animasti
    🔊
    lui/lei/Lei animò
    🔊
    noi animammo
    🔊
    voi animaste
    🔊
    loro animarono
    🔊

    Tempo composto

    animare futuro anteriore

    io avrò animato
    🔊
    tu avrai animato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà animato
    🔊
    noi avremo animato
    🔊
    voi avrete animato
    🔊
    loro avranno animato
    🔊
    Tempo composto

    animare passato prossimo

    io ho animato
    🔊
    tu hai animato
    🔊
    lui/lei/Lei ha animato
    🔊
    noi abbiamo animato
    🔊
    voi avete animato
    🔊
    loro hanno animato
    🔊

    Tempo composto

    animare trapassato prossimo

    io avevo animato
    🔊
    tu avevi animato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva animato
    🔊
    noi avevamo animato
    🔊
    voi avevate animato
    🔊
    loro avevano animato
    🔊
    Tempo composto

    animare trapassato remoto

    io ebbi animato
    🔊
    tu avesti animato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe animato
    🔊
    noi avemmo animato
    🔊
    voi aveste animato
    🔊
    loro ebbero animato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo animare. Konjunktiv form af verbet animare


    Tempo semplice

    animare congiuntivo presente

    io animi
    🔊
    tu animi
    🔊
    lui/lei/Lei animi
    🔊
    noi animiamo
    🔊
    voi animiate
    🔊
    loro animino
    🔊
    Tempo semplice

    animare congiuntivo imperfetto

    io animassi
    🔊
    tu animassi
    🔊
    lui/lei/Lei animasse
    🔊
    noi animassimo
    🔊
    voi animaste
    🔊
    loro animassero
    🔊

    Tempo composto

    animare congiuntivo passato

    io abbia animato
    🔊
    tu abbia animato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia animato
    🔊
    noi abbiamo animato
    🔊
    voi abbiate animato
    🔊
    loro abbiano animato
    🔊
    Tempo composto

    animare congiuntivo trapassato

    io avessi animato
    🔊
    tu avessi animato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse animato
    🔊
    noi avessimo animato
    🔊
    voi aveste animato
    🔊
    loro avessero animato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale animare. Konditional form af verbet animare


    Tempo semplice

    animare condizionale presente

    io animerei
    🔊
    tu animeresti
    🔊
    lui/lei/Lei animerebbe
    🔊
    noi animeremmo
    🔊
    voi animereste
    🔊
    loro animerebbero
    🔊
    Tempo composto

    animare condizionale passato

    io avrei animato
    🔊
    tu avresti animato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe animato
    🔊
    noi avremmo animato
    🔊
    voi avreste animato
    🔊
    loro avrebbero animato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo animare. Imperativ form af verbet animare


    animare imperativo

    tu anima
    🔊
    noi animiamo
    🔊
    voi animate
    🔊

    animare congiuntivo esortativo

    Lei animi
    🔊
    Che lui/lei animi
    🔊
    Che loro animino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!