🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha allungato il viaggio. (Umberto Eco, Il nome della rosa)
    allungare :
    al|lun||re : (accento grave)

    indicativo allungare. Indikativ form af verbet allungare


    Tempo semplice

    allungare presente

    io allungo
    🔊
    tu allunghi
    🔊
    lui/lei/Lei allunga
    🔊
    noi allunghiamo
    🔊
    voi allungate
    🔊
    loro allungano
    🔊
    Tempo semplice

    allungare imperfetto

    io allungavo
    🔊
    tu allungavi
    🔊
    lui/lei/Lei allungava
    🔊
    noi allungavamo
    🔊
    voi allungavate
    🔊
    loro allungavano
    🔊

    Tempo semplice

    allungare futuro semplice

    io allungherò
    🔊
    tu allungherai
    🔊
    lui/lei/Lei allungherà
    🔊
    noi allungheremo
    🔊
    voi allungherete
    🔊
    loro allungheranno
    🔊
    Tempo semplice

    allungare passato remoto

    io allungai
    🔊
    tu allungasti
    🔊
    lui/lei/Lei allungò
    🔊
    noi allungammo
    🔊
    voi allungaste
    🔊
    loro allungarono
    🔊

    Tempo composto

    allungare futuro anteriore

    io avrò allungato
    🔊
    tu avrai allungato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà allungato
    🔊
    noi avremo allungato
    🔊
    voi avrete allungato
    🔊
    loro avranno allungato
    🔊
    Tempo composto

    allungare passato prossimo

    io ho allungato
    🔊
    tu hai allungato
    🔊
    lui/lei/Lei ha allungato
    🔊
    noi abbiamo allungato
    🔊
    voi avete allungato
    🔊
    loro hanno allungato
    🔊

    Tempo composto

    allungare trapassato prossimo

    io avevo allungato
    🔊
    tu avevi allungato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva allungato
    🔊
    noi avevamo allungato
    🔊
    voi avevate allungato
    🔊
    loro avevano allungato
    🔊
    Tempo composto

    allungare trapassato remoto

    io ebbi allungato
    🔊
    tu avesti allungato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe allungato
    🔊
    noi avemmo allungato
    🔊
    voi aveste allungato
    🔊
    loro ebbero allungato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo allungare. Konjunktiv form af verbet allungare


    Tempo semplice

    allungare congiuntivo presente

    io allunghi
    🔊
    tu allunghi
    🔊
    lui/lei/Lei allunghi
    🔊
    noi allunghiamo
    🔊
    voi allunghiate
    🔊
    loro allunghino
    🔊
    Tempo semplice

    allungare congiuntivo imperfetto

    io allungassi
    🔊
    tu allungassi
    🔊
    lui/lei/Lei allungasse
    🔊
    noi allungassimo
    🔊
    voi allungaste
    🔊
    loro allungassero
    🔊

    Tempo composto

    allungare congiuntivo passato

    io abbia allungato
    🔊
    tu abbia allungato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia allungato
    🔊
    noi abbiamo allungato
    🔊
    voi abbiate allungato
    🔊
    loro abbiano allungato
    🔊
    Tempo composto

    allungare congiuntivo trapassato

    io avessi allungato
    🔊
    tu avessi allungato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse allungato
    🔊
    noi avessimo allungato
    🔊
    voi aveste allungato
    🔊
    loro avessero allungato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale allungare. Konditional form af verbet allungare


    Tempo semplice

    allungare condizionale presente

    io allungherei
    🔊
    tu allungheresti
    🔊
    lui/lei/Lei allungherebbe
    🔊
    noi allungheremmo
    🔊
    voi allunghereste
    🔊
    loro allungherebbero
    🔊
    Tempo composto

    allungare condizionale passato

    io avrei allungato
    🔊
    tu avresti allungato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe allungato
    🔊
    noi avremmo allungato
    🔊
    voi avreste allungato
    🔊
    loro avrebbero allungato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo allungare. Imperativ form af verbet allungare


    allungare imperativo

    tu allunga
    🔊
    noi allunghiamo
    🔊
    voi allungate
    🔊

    allungare congiuntivo esortativo

    Lei allunghi
    🔊
    Che lui/lei allunghi
    🔊
    Che loro allunghino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!