🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha allarmato i vicini. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
    allarmare :
    al|lar||re : (accento grave)

    indicativo allarmare. Indikativ form af verbet allarmare


    Tempo semplice

    allarmare presente

    io allarmo
    🔊
    tu allarmi
    🔊
    lui/lei/Lei allarma
    🔊
    noi allarmiamo
    🔊
    voi allarmate
    🔊
    loro allarmano
    🔊
    Tempo semplice

    allarmare imperfetto

    io allarmavo
    🔊
    tu allarmavi
    🔊
    lui/lei/Lei allarmava
    🔊
    noi allarmavamo
    🔊
    voi allarmavate
    🔊
    loro allarmavano
    🔊

    Tempo semplice

    allarmare futuro semplice

    io allarmerò
    🔊
    tu allarmerai
    🔊
    lui/lei/Lei allarmerà
    🔊
    noi allarmeremo
    🔊
    voi allarmerete
    🔊
    loro allarmeranno
    🔊
    Tempo semplice

    allarmare passato remoto

    io allarmai
    🔊
    tu allarmasti
    🔊
    lui/lei/Lei allarmò
    🔊
    noi allarmammo
    🔊
    voi allarmaste
    🔊
    loro allarmarono
    🔊

    Tempo composto

    allarmare futuro anteriore

    io avrò allarmato
    🔊
    tu avrai allarmato
    🔊
    lui/lei/Lei avrà allarmato
    🔊
    noi avremo allarmato
    🔊
    voi avrete allarmato
    🔊
    loro avranno allarmato
    🔊
    Tempo composto

    allarmare passato prossimo

    io ho allarmato
    🔊
    tu hai allarmato
    🔊
    lui/lei/Lei ha allarmato
    🔊
    noi abbiamo allarmato
    🔊
    voi avete allarmato
    🔊
    loro hanno allarmato
    🔊

    Tempo composto

    allarmare trapassato prossimo

    io avevo allarmato
    🔊
    tu avevi allarmato
    🔊
    lui/lei/Lei aveva allarmato
    🔊
    noi avevamo allarmato
    🔊
    voi avevate allarmato
    🔊
    loro avevano allarmato
    🔊
    Tempo composto

    allarmare trapassato remoto

    io ebbi allarmato
    🔊
    tu avesti allarmato
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe allarmato
    🔊
    noi avemmo allarmato
    🔊
    voi aveste allarmato
    🔊
    loro ebbero allarmato
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo allarmare. Konjunktiv form af verbet allarmare


    Tempo semplice

    allarmare congiuntivo presente

    io allarmi
    🔊
    tu allarmi
    🔊
    lui/lei/Lei allarmi
    🔊
    noi allarmiamo
    🔊
    voi allarmiate
    🔊
    loro allarmino
    🔊
    Tempo semplice

    allarmare congiuntivo imperfetto

    io allarmassi
    🔊
    tu allarmassi
    🔊
    lui/lei/Lei allarmasse
    🔊
    noi allarmassimo
    🔊
    voi allarmaste
    🔊
    loro allarmassero
    🔊

    Tempo composto

    allarmare congiuntivo passato

    io abbia allarmato
    🔊
    tu abbia allarmato
    🔊
    lui/lei/Lei abbia allarmato
    🔊
    noi abbiamo allarmato
    🔊
    voi abbiate allarmato
    🔊
    loro abbiano allarmato
    🔊
    Tempo composto

    allarmare congiuntivo trapassato

    io avessi allarmato
    🔊
    tu avessi allarmato
    🔊
    lui/lei/Lei avesse allarmato
    🔊
    noi avessimo allarmato
    🔊
    voi aveste allarmato
    🔊
    loro avessero allarmato
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale allarmare. Konditional form af verbet allarmare


    Tempo semplice

    allarmare condizionale presente

    io allarmerei
    🔊
    tu allarmeresti
    🔊
    lui/lei/Lei allarmerebbe
    🔊
    noi allarmeremmo
    🔊
    voi allarmereste
    🔊
    loro allarmerebbero
    🔊
    Tempo composto

    allarmare condizionale passato

    io avrei allarmato
    🔊
    tu avresti allarmato
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe allarmato
    🔊
    noi avremmo allarmato
    🔊
    voi avreste allarmato
    🔊
    loro avrebbero allarmato
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo allarmare. Imperativ form af verbet allarmare


    allarmare imperativo

    tu allarma
    🔊
    noi allarmiamo
    🔊
    voi allarmate
    🔊

    allarmare congiuntivo esortativo

    Lei allarmi
    🔊
    Che lui/lei allarmi
    🔊
    Che loro allarmino
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!