🔍
    sense 1v
    sense 2v
    På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
    Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
    At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
    Ha adito le vie legali contro di lui. (Alessandro Manzoni, I Promessi Sposi)
    adire :
    a||re : (accento grave)

    indicativo adire. Indikativ form af verbet adire


    Tempo semplice

    adire presente

    io adisco
    🔊
    tu adisci
    🔊
    lui/lei/Lei adisce
    🔊
    noi adiamo
    🔊
    voi adite
    🔊
    loro adiscono
    🔊
    Tempo semplice

    adire imperfetto

    io adivo
    🔊
    tu adivi
    🔊
    lui/lei/Lei adiva
    🔊
    noi adivamo
    🔊
    voi adivate
    🔊
    loro adivano
    🔊

    Tempo semplice

    adire futuro semplice

    io adirò
    🔊
    tu adirai
    🔊
    lui/lei/Lei adirà
    🔊
    noi adiremo
    🔊
    voi adirete
    🔊
    loro adiranno
    🔊
    Tempo semplice

    adire passato remoto

    io adii
    🔊
    tu adisti
    🔊
    lui/lei/Lei adì
    🔊
    noi adimmo
    🔊
    voi adiste
    🔊
    loro adirono
    🔊

    Tempo composto

    adire futuro anteriore

    io avrò adito
    🔊
    tu avrai adito
    🔊
    lui/lei/Lei avrà adito
    🔊
    noi avremo adito
    🔊
    voi avrete adito
    🔊
    loro avranno adito
    🔊
    Tempo composto

    adire passato prossimo

    io ho adito
    🔊
    tu hai adito
    🔊
    lui/lei/Lei ha adito
    🔊
    noi abbiamo adito
    🔊
    voi avete adito
    🔊
    loro hanno adito
    🔊

    Tempo composto

    adire trapassato prossimo

    io avevo adito
    🔊
    tu avevi adito
    🔊
    lui/lei/Lei aveva adito
    🔊
    noi avevamo adito
    🔊
    voi avevate adito
    🔊
    loro avevano adito
    🔊
    Tempo composto

    adire trapassato remoto

    io ebbi adito
    🔊
    tu avesti adito
    🔊
    lui/lei/Lei ebbe adito
    🔊
    noi avemmo adito
    🔊
    voi aveste adito
    🔊
    loro ebbero adito
    🔊

    Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber

    Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
    For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
    Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.

    congiuntivo adire. Konjunktiv form af verbet adire


    Tempo semplice

    adire congiuntivo presente

    io adisca
    🔊
    tu adisca
    🔊
    lui/lei/Lei adisca
    🔊
    noi adiamo
    🔊
    voi adiate
    🔊
    loro adiscano
    🔊
    Tempo semplice

    adire congiuntivo imperfetto

    io adissi
    🔊
    tu adissi
    🔊
    lui/lei/Lei adisse
    🔊
    noi adissimo
    🔊
    voi adiste
    🔊
    loro adissero
    🔊

    Tempo composto

    adire congiuntivo passato

    io abbia adito
    🔊
    tu abbia adito
    🔊
    lui/lei/Lei abbia adito
    🔊
    noi abbiamo adito
    🔊
    voi abbiate adito
    🔊
    loro abbiano adito
    🔊
    Tempo composto

    adire congiuntivo trapassato

    io avessi adito
    🔊
    tu avessi adito
    🔊
    lui/lei/Lei avesse adito
    🔊
    noi avessimo adito
    🔊
    voi aveste adito
    🔊
    loro avessero adito
    🔊

    Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber

    Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
    For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
    Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    condizionale adire. Konditional form af verbet adire


    Tempo semplice

    adire condizionale presente

    io adirei
    🔊
    tu adiresti
    🔊
    lui/lei/Lei adirebbe
    🔊
    noi adiremmo
    🔊
    voi adireste
    🔊
    loro aderebbero
    🔊
    Tempo composto

    adire condizionale passato

    io avrei adito
    🔊
    tu avresti adito
    🔊
    lui/lei/Lei avrebbe adito
    🔊
    noi avremmo adito
    🔊
    voi avreste adito
    🔊
    loro avrebbero adito
    🔊

    Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber

    Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
    For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
    Denne måde kan bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.

    imperativo adire. Imperativ form af verbet adire


    adire imperativo

    tu adi
    🔊
    noi adiamo
    🔊
    voi adite
    🔊

    adire congiuntivo esortativo

    Lei adisca
    🔊
    Che lui/lei adisca
    🔊
    Che loro adiscano
    🔊

    Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber

    Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
    For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, er også et eksempel på imperativ.
    Det er dog vigtigt at bemærke, at imperativ ikke har former for 3. person ental eller flertal. I disse tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
    At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv kommunikation og for at bevare en venlig tone i daglige samtaler.

    Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!

    Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
    Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
    Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!