På italiensk findes der fire hovedverbumformer: indikativ, konjunktiv, konditionalis og imperativ. Hver af disse former bruges til at udtrykke forskellige hensigter, handlinger eller tilstande.
Indikativ beskriver fakta, konjunktiv udtrykker tvivl og ønsker, konditionalis handler om hypotetiske situationer, og imperativ bruges til kommandoer og anmodninger.
At kunne bøje verber korrekt i disse former gør det nemt for dig at udtrykke forskellige tanker og følelser i dagligdags samtaler.
Ho accettato l’offerta di lavoro. (Dante Alighieri, Divina Commedia)
accettare : acceptere
ac|cet|tà|re
: (accento grave)
indicativo accettare. Indikativ form af verbet accettare
|
Tempo semplice
Presente accettare |
||
| io | accetto |
🔊
|
| tu | accetti |
🔊
|
| lui/lei/Lei | accetta |
🔊
|
| noi | accettiamo |
🔊
|
| voi | accettate |
🔊
|
| loro | accettano |
🔊
|
|
Tempo semplice
Imperfetto accettare |
||
| io | accettavo |
🔊
|
| tu | accettavi |
🔊
|
| lui/lei/Lei | accettava |
🔊
|
| noi | accettavamo |
🔊
|
| voi | accettavate |
🔊
|
| loro | accettavano |
🔊
|
|
Tempo semplice
Futuro semplice accettare |
||
| io | accetterò |
🔊
|
| tu | accetterai |
🔊
|
| lui/lei/Lei | accetterà |
🔊
|
| noi | accetteremo |
🔊
|
| voi | accetterete |
🔊
|
| loro | accetteranno |
🔊
|
|
Tempo semplice
Passato remoto accettare |
||
| io | accettai |
🔊
|
| tu | accettasti |
🔊
|
| lui/lei/Lei | accettò |
🔊
|
| noi | accettammo |
🔊
|
| voi | accettaste |
🔊
|
| loro | accettarono |
🔊
|
|
Tempo composto
Futuro anteriore accettare |
||
| io | avrò accettato |
🔊
|
| tu | avrai accettato |
🔊
|
| lui/lei/Lei | avrà accettato |
🔊
|
| noi | avremo accettato |
🔊
|
| voi | avrete accettato |
🔊
|
| loro | avranno accettato |
🔊
|
|
Tempo composto
Passato prossimo accettare |
||
| io | ho accettato |
🔊
|
| tu | hai accettato |
🔊
|
| lui/lei/Lei | ha accettato |
🔊
|
| noi | abbiamo accettato |
🔊
|
| voi | avete accettato |
🔊
|
| loro | hanno accettato |
🔊
|
|
Tempo composto
Trapassato prossimo accettare |
||
| io | avevo accettato |
🔊
|
| tu | avevi accettato |
🔊
|
| lui/lei/Lei | aveva accettato |
🔊
|
| noi | avevamo accettato |
🔊
|
| voi | avevate accettato |
🔊
|
| loro | avevano accettato |
🔊
|
|
Tempo composto
Trapassato remoto accettare |
||
| io | ebbi accettato |
🔊
|
| tu | avesti accettato |
🔊
|
| lui/lei/Lei | ebbe accettato |
🔊
|
| noi | avemmo accettato |
🔊
|
| voi | aveste accettato |
🔊
|
| loro | ebbero accettato |
🔊
|
Generel information om indikativ (Indicativo) i italienske verber
Indikativ (Indicativo) er en af de grundlæggende verbale modi i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke handlinger, tilstande eller begivenheder, som betragtes som virkelige eller sikre. Den anvendes til at beskrive fakta, daglige rutiner og objektive situationer.
For eksempel illustrerer sætninger som „Io vado al mercato“ eller „Loro studiano per l'esame“ brugen af indikativ til at formidle konkret information.
Denne modus kan bøjes i forskellige tider som nutid, datid og fremtid, hvilket muliggør præcis placering af handlinger i tid. At forstå indikativ er afgørende for effektiv kommunikation og for at mestre nuancerne i det italienske sprog.
congiuntivo accettare. Konjunktiv form af verbet accettare
|
Tempo semplice
Congiuntivo presente accettare |
||
| io | accetti |
🔊
|
| tu | accetti |
🔊
|
| lui/lei/Lei | accetti |
🔊
|
| noi | accettiamo |
🔊
|
| voi | accettiate |
🔊
|
| loro | accettino |
🔊
|
|
Tempo semplice
Congiuntivo imperfetto accettare |
||
| io | accettassi |
🔊
|
| tu | accettassi |
🔊
|
| lui/lei/Lei | accettasse |
🔊
|
| noi | accettassimo |
🔊
|
| voi | accettaste |
🔊
|
| loro | accettassero |
🔊
|
|
Tempo composto
Congiuntivo passato accettare |
||
| io | abbia accettato |
🔊
|
| tu | abbia accettato |
🔊
|
| lui/lei/Lei | abbia accettato |
🔊
|
| noi | abbiamo accettato |
🔊
|
| voi | abbiate accettato |
🔊
|
| loro | abbiano accettato |
🔊
|
|
Tempo composto
Congiuntivo trapassato accettare |
||
| io | avessi accettato |
🔊
|
| tu | avessi accettato |
🔊
|
| lui/lei/Lei | avesse accettato |
🔊
|
| noi | avessimo accettato |
🔊
|
| voi | aveste accettato |
🔊
|
| loro | avessero accettato |
🔊
|
Generel information om konjunktiv (Congiuntivo) i italienske verber
Konjunktiv (Congiuntivo) er en grundlæggende verbalform i det italienske sprog, der bruges til at udtrykke usikkerhed, ønsker, følelser og hypotetiske situationer. Den anvendes, når man taler om handlinger, som ikke er sikre eller virkelige, som i tilfælde af tvivl eller mulighed.
For eksempel viser sætninger som "Spero che tu venga" eller "Se avessi tempo, partirei" brugen af konjunktiv til at afspejle sindstilstande eller begivenheder, der afhænger af betingelser.
Denne form kan forekomme i forskellige tider, såsom nutid og datid, og er væsentlig for nuanceret kommunikation og til at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
condizionale accettare. Konditional form af verbet accettare
|
Tempo semplice
Condizionale presente accettare |
||
| io | accetterei |
🔊
|
| tu | accetteresti |
🔊
|
| lui/lei/Lei | accetterebbe |
🔊
|
| noi | accetteremmo |
🔊
|
| voi | accettereste |
🔊
|
| loro | accetterebbero |
🔊
|
|
Tempo composto
Condizionale passato accettare |
||
| io | avrei accettato |
🔊
|
| tu | avresti accettato |
🔊
|
| lui/lei/Lei | avrebbe accettato |
🔊
|
| noi | avremmo accettato |
🔊
|
| voi | avreste accettato |
🔊
|
| loro | avrebbero accettato |
🔊
|
Generel information om konditionalis (Condizionale) i italienske verber
Den konditionelle måde (Condizionale) er en grundlæggende verbal måde på det italienske sprog, som bruges til at udtrykke handlinger eller tilstande, der afhænger af bestemte betingelser. Den anvendes ofte til at formulere ønsker, anmodninger eller hypotetiske situationer, der ikke er sikre.
For eksempel illustrerer sætninger som "Vorrei un caffè" eller "Se avessi più tempo, viaggerei di più", hvordan den konditionelle bruges til at udtrykke situationer, der afhænger af visse omstændigheder.
Denne måde può bøjes i tider som nutid og datid, og er væsentlig for klar kommunikation og for at udtrykke komplekse tanker på italiensk.
imperativo accettare. Imperativ form af verbet accettare
Imperativo accettare |
||
| tu | accetta |
🔊
|
| noi | accettiamo |
🔊
|
| voi | accettate |
🔊
|
Congiuntivo accettare |
||
| Lei | accetti |
🔊
|
| Che lui/lei | accetti |
🔊
|
| Che loro | accettino |
🔊
|
Generel information om imperativ (Imperativo) i italienske verber
Imperativ (Imperativo) er en væsentlig verbal måde på italiensk, som bruges til at give kommandoer, instruktioner eller råd. Den dannes i 2. person ental, 2. person flertal og 1. person flertal.
For eksempel viser sætninger som „Fai attenzione!“ eller „Parlate lentamente!“, hvordan imperativ kan bruges til at kommunikere direkte og tydeligt. Udtrykket „Andiamo!“, der bruges til at invitere til at gøre noget sammen, è anche un esempio di imperativ.
Det è però importante notare che imperativ non ha forme per 3. person ental eller flertal. I queste tilfælde anvendes konjunktiv (Congiuntivo) for at udtrykke ønsker eller anbefalinger på en blidere måde. Denne egenskab gør italiensk unik, da konjunktiv tilfører samtalen en tone af høflighed og finesse.
At kende imperativ og dets korrekte brug er afgørende for effektiv komunikation e per bevare una venlig tone i daglige samtaler.
Derfor er det vigtigt at bruge vores bøjnings-træner til at lære italiensk!
Verbbøjning er en af de sværeste dele af det italienske sprog, og det kræver regelmæssig træning at mestre det.
Med vores interaktive værktøj kan du øve dig på en sjov og personlig måde, hvor du både tager fat på de mest brugte verber og de mere udfordrende. Vores træner hjælper dig med at forbedre både præcision og hastighed, så din kommunikation bliver mere flydende.
Uanset om du er begynder eller mere øvet, vil vores bøjningstræner hjælpe dig med at løfte dine sprogkundskaber til næste niveau!
AF
BE
BG
CA
CS
DA
DE
EL
EN
ES
ET
FA
FI
FR
HR
HU
JA
KA
KK
KO
LT
LV
NB
NL
PL
PT
RO
RU
SK
SL
SR
SV
TA
TH
TR
UK
UR
ZH